Flere hundrede bilister blitzet i juletrafik ved Storebælt

På Vestmotorvejen ved Korsør nær Storebæltsbroen er hver tiende bilist blevet blitzet kort før jul

Der er tæt trafik på motorvejene i dagene omkring jul. Her er det på motorvejen ved Middelfart. Video: Michael Vestergaard/Byrd

Mange bilister er røget i fartfælden kort før jul 22. december, og ved Storebæltsbroen er hver tiende bilist blevet taget i at køre for stærkt.

Det skriver Fyens.dk.

Det er på Vestmotorvejen ved Korsør nær Storebæltsbroen, at bilisterne er faldet i fælden og er blevet blitzet.

I alt blev 3944 bilisters hastighed målt, og 456 kørte for hurtigt på strækningen, som ligger nær broens betalingsanlæg, hvor det kun er tilladt et køre 90 km/t.

Samlet er der blevet uddelt bøder for lidt over en halv million kroner.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere