Flere motorcykler i voldsom ulykke

Flere personer er kommet til skade i ulykke ved Mariager

De nærmere omstændigheder omkring ulykken er uvisse. Video: René Schütze

To motorcykler og en personbil har torsdag aften været involveret i en alvorlig ulykke på Hadsundvej mellem Mariager og Assens.

Det oplyser Nordjyllands Politi til Ritzau.

Ifølge vagtchef Jess Falberg er i alt fem personer kommet til skade. Det drejer sig om føreren af personbilen samt to personer på hver motorcykel.

Han fortæller, at det var en familie, der var ude at køre på motorcykel sammen, da de ramte personbilen i et sving. Han kan ikke oplyse alderen på de implicerede.

En af de tilskadekomne blev efter ulykken fløjet på Aarhus Universitetshospital, mens de fire øvrige blev kørt til skadestuen i Aalborg. Ingen af personerne skulle være i livsfare.

Der blev tilkaldt mandskab fra flere brandstationer til ulykken, som blev anmeldt klokken 20.26.

Bil er udbrændt
Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at ulykken skete i en kurve lidt uden for Fladbjerg.

Her er der en helt udbrændt bil og en udbrændt motorcykel, mens der også ligger yderligere en motorcykel i vejkanten.

Vejdirektoratet oplyser, at vejen er helt spærret og først forventes åbnet i løbet af natten.

Den nærmere årsag til ulykken er endnu uvis.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere