Flere motorveje har været spærret

Sydmotorvejen er spærret i en retning, mens Hillerødmotorvejen tidligere var spærret efter uheld

Video: Byrd/Steven Knap

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Sydmotorvejen er spærret i en retning mellem Vordingborg og Udby.

Det sker efter et trafikuheld, hvor en lastbil har været involveret.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Vejdirektoratet på Twitter.

Det giver en del trafikale problemer, og der arbejdes på at trafikken bliver afviklet så godt som muligt.

'Giv plads og vis hensyn,' skriver politiet.

Der er ikke frigivet nogen oplysninger om, hvorvidt nogen er kommet til skade ved uheldet, eller hvad der nærmere er sket.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Hillerødmotorvejen spærret
Hillerødmotorvejen var tidligere spærret, da to biler var impliceret i en ulykke.

Det giver massive kødannelser oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

Opdateres ...