Flere offentligt ansatte udsættes for vold: Irene blev stukket med en steak-kniv

Irene Budtz blev stukket flere gange med en steak-kniv af en misbruger på bostedet Lunden, hvor hun arbejdede. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en stigning i antallet af offentligt ansatte, der bliver udsat for vold på jobbet

Irene Budtz er stadig dybt påvirket af, at hun i 2006 blev overfaldet af en psykisk syg misbruger på det bosted, hvor hun arbejdede. (Foto: Henning Hjorth)
Irene Budtz er stadig dybt påvirket af, at hun i 2006 blev overfaldet af en psykisk syg misbruger på det bosted, hvor hun arbejdede. (Foto: Henning Hjorth)

- For ti år siden slog livet en kolbøtte for os alle sammen. Det er mig, der fysisk er blevet ramt, men det er jo hele familien, der bliver ramt.

Sådan siger Irene Budtz, 51, til Ekstra Bladet. I dag er det præcis ti år siden, hun blev udsat for et overfald på en nattevagt som sosu-assistent på bostedet Lunden i Brøndby. Her gik en 23-årig skizofren misbruger amok med en steak-kniv og stak hende flere gange - blandt andet i øjet.

- Jeg er blevet ramt på den måde, at jeg har mistet et øje. Min hånd virker ikke helt. Min psyke er hårdt ramt. Så jeg har ikke kunnet arbejde inden for faget siden, siger Irene Budtz.

Den brutale oplevelse på jobbet er Irene Budtz langt fra ene om. Nye tal fra Danmarks Statistik viser en stigning i antallet af offentligt ansatte, der bliver udsat for vold.

I 2015 registrerede politiet i alt 18.200 ofre for vold eller trusler, hvilket er en stigning på 5 pct. i forhold til 2014, hvor der blev registreret 17.400 ofre. Særligt specialpædagoger og social- og sundhedsarbejdere har ubehagelige oplevelser på jobbet.

Irene Budtz er stadig dybt påvirket af, at hun i 2006 blev overfaldet af en psykisk syg misbruger på det bosted, hvor hun arbejdede. (Foto: Henning Hjorth) Tæt på Irene overfaldet på nattevagt: Jeg fik stukket øjet ud med en steak-kniv

'Der er brug for flere hænder'
Irene Budtz er ked af at høre om stigningen.

- Jeg synes, det er grotesk, at man ikke er blevet bedre til at passe på sine ansatte. At man bliver ved med at skære ned. At man ikke gør noget ved det, når man ser, at tallene går den forkerte vej. Man skjuler det inde under gulvtæppet. Det er den fornemmelse, man har, når man kigger udefra og ind, når man selv har været der og godt ved, at folk ligger vandret, siger hun og fortsætter:

- Det er op ad bakke. Jeg synes, det er vanvittigt, at man ikke kan se, at der er brug for flere hænder.

Flere hænder vil ifølge hende betyde mindre vold - i hvert fald inden for psykiatrien, da det har en positiv virkning på de syge, at der er tid til at tale med dem.

Dennis Kristensen: Jeg gider ikke høre på økonomiske argumenter
Ifølge Dennis Kristensen, der er formand for FOA, hvor mange af de tidligere nævnte arbejdsgrupper er organiseret, skal lønmodtagere selvfølgelig kunne gå på arbejde i vished om, de ikke kommer til at blive udsat for et overfald.

- Jeg oplever, at vi fra vores arbejdsgivers side opererer med en kalkuleret risiko for, at det er særligt udsat at arbejde med mennesker, og det må man affinde sig med, siger han og fortsætter:

- Det, synes jeg, er helt uacceptabelt. Jeg gider ikke høre på økonomiske argumenter om, vi ikke har råd til det. Vi skal sikre, at de mennesker, som investerer sig selv i at arbejde med mennesker, har den sikkerhed og tryghed, de overhovedet kan have, siger Dennis Kristensen.

Ifølge ham gælder det derfor om - hvis vi eksempelvis taler bosteder for psykisk syge - at have løbende sikkerhedsvurderinger af den enkelte beboer, sikkerhedsudstyr i form af overfaldsalarmer - og ikke mindst at have hænder nok til at komme folk til undsætning.

- Og der er det stærkt bekymrende, at vi ser nedskæringer - også der, hvor vores medlemmer er mest udsat for overfald og trusler, siger han.

- Men hvad gør I for at sætte fokus på det?

- Vi er gået til regeringen med det her.

- Og der er det vores krav, at vi får den sikkerhedsuddannelse, det sikkerhedsudstyr og de foranstaltninger, der kan sættes i værk - heri spørgsmålet om, hvorvidt man kan få erstatning, når man har været udsat for vold, siger Dennis Kristensen.

'Jeg er ikke kommet meget videre på de ti år'
Overfaldet på Irene fandt sted i 2006, men det spiller stadig en stor rolle i Irene Budtz' liv.

- Det tager meget på psyken, at man pludselig ikke magter det, man har kunnet før. Ens identitet bliver anderledes; fra at være den arbejdsomme, der tager ekstravagter, til dårligt at kunne magte at gå på arbejde. Så på den måde betyder det rigtig meget, siger hun og fortæller, at hun er godkendt til ni timer i fleksjob om ugen.

Hendes hukommelse har taget skade af overfaldet, fortæller hun.

- Jeg har post-traumatisk stress, som gør, at jeg glemmer det meste af det, jeg lærer. Så det er svært at lære nyt. Jeg er ikke kommet særlig meget videre på de ti år, men jeg vil ikke give op, siger hun.

Hvert år, når kalenderen siger 7. marts, bliver hun mindet om det voldsomme overfald.

- Denne her dag i dag er jo altid en rædsom dag. Det er ti år siden i dag, at han overfaldt mig, og det er ni år siden, at jeg var i retten, fordi han året efter fik dom på dagen, siger hun og fortsætter:

- Jeg har prøvet at gøre alt muligt for at få dagen til at blive en god dag. Vi har prøvet at rejse på dagen. Men det er rigtig svært.

1 af 2 Kilde: Danmars Statistik.
2 af 2 Irene Budtz er stadig dybt påvirket af, at hun i 2006 blev overfaldet af en psykisk syg misbruger på det bosted, hvor hun arbejdede. (Foto: Henning Hjorth)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere