Flere overfald i dansk by: To personer stukket ned på et døgn

Gerningsmænd er set løbe fra to steder, hvor personer er blevet stukket ned, oplyser Nordjyllands Politi

Dykkere ankommer tirsdag aften til Aalborg havn, efter at en person er stukket ned. Video: René Schütze

Natten til onsdag er en 21-årig person blevet stukket ned med en kniv ved Durupstien tæt på Smedegårdsvej i det østlige Aalborg.

Her er flere gerningsmænd set løbe fra stedet, fortæller politiet.

Nordjyllands Politi skriver på Twitter, at man er til stede ved gerningsstedet onsdag morgen, hvor man har sat en afspærring op.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Politi undersøger gerningsstedet onsdag morgen. Foto: René Schütze
Politi undersøger gerningsstedet onsdag morgen. Foto: René Schütze
 

Den 21-årige er ikke i kritisk tilstand. Politiet høre meget gerne fra eventuelle vidner i sagen, lyder det.

'Den 21 årige forurettede er blevet behandlet for sine skader og er ikke alvorligt tilskadekommen', skriver politiet onsdag morgen.

- Vi er i en efterforskningsfase, og alle spor er åbne, uddyber Karsten Højrup Kristensen.

Andet overfald
Tirsdag aften rykkede Nordjyllands Politi ud til et andet overfald i Aalborg. Denne gang ved slotspladsen i det centrale del af den nordjyske by.

Her havde flere personer været involveret i et slagsmål, hvor en 19-årig mand var blevet stukket ned med en indtil videre ukendt genstand, mens en anden blev overfaldet med knytnæveslag.

Det skrev politiet ligeledes på Twitter tirsdag aften. Ingen er foreløbigt anholdt i sagen, melder politiet natten til onsdag.

'Gruppen af mænd løb alle væk fra stedet og forsvandt', oplyser politiet i et tweet.

Det er endnu uvist, om de to sager hænger sammen., fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen.

- Indtil videre kan vi ikke knytte de to sager sammen, men vi kan ikke afvise det. Ellers har jeg ingen kommentarer, lyder det kortfattet.

Myndigheder til stede ved havnefronten i Aalborg tirsdag aften. Her formodes gerningsvåben at være blevet smidt i vandet. Foto: René Schütze
Myndigheder til stede ved havnefronten i Aalborg tirsdag aften. Her formodes gerningsvåben at være blevet smidt i vandet. Foto: René Schütze
 

Ekstra Bladet følger sagen ...

Foto: René Schütze 112 - 26. maj. 2020 - kl. 21:22 Mand stukket ned