Flere skud affyret i Kirke Hyllinge

To mænd er anholdt efter skyderi lørdag aften. Ingen er tilsyneladende kommet noget til

Foto: Google Maps
Foto: Google Maps

Ved du noget, så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Lørdag aften er der affyret flere skud på Præstemarksvej i Kirke Hyllinge, mellem Holbæk og Roskilde, det fortæller Midt- og Vestsjællandspoliti. Politiet er til stede med en indsatsleder og seks patruljebiler.

- Anmeldelsen går på alvorlige spektakler. Der er blevet affyret skud, og vi er massivt til stede, fortæller vagtchefen.



To mænd er ifølge politiet blevet anholdt. De opholder sig dog stadig på stedet.

- Det er lige sket, så de er stadig på stedet, forklarer vagtchefen til Ekstra Bladet.

Ifølge politiet var der flere mennesker til stede i huset, men ingen er tilsyneladende kommet noget til.

Ekstra Bladets mand på stedet, har forsøgt at komme i kontakt med beboerne i huset, men de ønsker ikke at udtale sig.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere