Flere skud affyret i Rødovre

Vestegnens Politi efterforsker lørdag eftermiddag et skyderi i Rødovre, hvor der er affyret et 'anseeligt antal skud'. Der er ingen meldinger om ramte

Politiet efterforsker lørdag eftermiddag et skyderi, der har fundet sted i Rødovre. Video: Kenneth Meyer

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Der har været skyderi i Nørrekær i Rødovre lørdag eftermiddag.

Det bekræfter Brian Munck, vagtchef hos Vestegnens Politi overfor Ekstra Bladet.

- Der er affyret et anseeligt antal skud, siger han.

Ifølge vagtchefens oplysninger, er der ikke nogle ramte på stedet.

- Vi er på stedet og leder lige nu efter gerningsmændene, siger Brian Munck og fortæller, at der endnu ikke er nogen anholdte i sagen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Politiet er til stede i området, hvor der lørdag eftermiddag blev affyret skud. Foto: Kenneth Meyer
Politiet er til stede i området, hvor der lørdag eftermiddag blev affyret skud. Foto: Kenneth Meyer
 

Brian Munck vil hverken be- eller afkræfte, at skyderiet er banderelateret.

- Efterforskningen er i sin spæde opstart, så vi udelukker ikke noget lige nu.

Vidner fortæller til Ekstra Bladets mand på stedet, at der er affyret op mod ti skud på stedet.

Udbrændt bil i Husum
Kort tid efter skyderiet i Rødovre, var en bil i brand ved Husum station.

Brian Munck oplyser til Ekstra Bladet, at de to sager kan være relaterede.

- Vi har en formodning om, at den nu udbrændte bil i Husum er flugtbilen, siger han.

Politiet formoder, at den udbrændte bil i Husum er fllugtbilen. Foto: Kenneth Meyer
Politiet formoder, at den udbrændte bil i Husum er fllugtbilen. Foto: Kenneth Meyer

Politiet søger vidner
Vestegnens Politi søger vidner til skyderiet. Det skriver de 19:48 på Twitter.

De beder vidner ringe på 43861448, hvis de har oplysninger.

De fortæller desuden, at de øger tilstedeværelsen i området ved Nørrekær i Rødovre.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere