Flere skud affyret ved indkøbscenter

Politiet vil gerne i kontakt med folk, som har set en mørk bil køre væk efter skyderi

Video: Kenneth Meyer.

Flere skud er onsdag aften blevet affyret nær et indkøbscenter i Hundige. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Ingen personer er kommet til skade, og vi har ikke foretaget anholdelser i forbindelse med sagen, oplyser vagtchef Thomas Hartmann.

Skyderiet, der blev anmeldt klokken 22.24, fandt sted på parkeringspladsen nær en McDonald's-restaurant ved shoppingcentret Waves.

Politiet vil gerne i kontakt med folk, som har set en mørk personbil, muligvis en BMW, køre fra stedet.

- Vi har ikke registreringsnummeret eller andre oplysninger om bilen, men der er muligvis tale om gerningskøretøjet, siger vagtchef Thomas Hartmann.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Natten til torsdag var der fortsat flere patruljer og teknikere fra politiet på stedet.

- Vi har fundet flere patronhylstre derude, men det er for tidligt at sige noget om det våben, der er anvendt.

Tidligt torsdag morgen har politiet færdiggjort efterforskningen på stedet.

- Vi har fundet et køretøj derude, som er blevet ramt af nogle skud. Det er nok tilfældigt, men vi har sikret køretøjet til den videre undersøgelse af sagen, siger Thomas Hartmann.

I løbet af natten har politiet også haft kontakt til hospitaler.

- Vi har ingen meldinger fra sygehuse om modtagelse af folk med skudlæsioner, siger vagtchefen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere