Flere skud affyret ved torv

Københavns Politi er lige nu til stede på Husum Torv, hvor der er affyret skud

Politiet er lige nu til stede på torvet (Video: Steven Knap / Byrd)

Der er affyret skud på Husum Torv.

Det bekræfter vagtchef i Københavns Politi Henrik Stormer til Ekstra Bladet.

- Vi er lige nu til stede derude. Jeg kan ikke sige mere nu, lyder det fra vagtchefen.

Patrick Petersen der bor lige ved Husum Torv fortæller, at politiet har afspærret stedet.

- Jeg kan se fem politibiler på hjørnet af torvet, og der bliver ved med at lyde sirener, derudover har de afspærret det hele, fortæller han.

Ekstra Bladet har været i kontakt med flere vidner, som har hørt, at der er blevet affyret mellem fire og fem skud.

Foto: Privat
Foto: Privat

Et øjenvidne til episoden, som ikke ønsker sit navn frem, fortæller, at folk løb fra stedet.

- Jeg var på vej hjem og kørte over Husum Torv. Der holder jeg for rødt i krydset og ser, at folk på torvet opfører sig underligt, fortæller vidnet.

- De løber i zigzag og de kaster sig ned, fortæller han.

- Så ser jeg, der med et pistol eller lignende bliver skudt ned i en sort Mercedes eller BMW. Bilen kører pludseligt fremad, fortæller øjenvidnet.

- Den har kurs imod mig og den har smadrede ruder. Jeg tænker hold da kæft.

Han fortæller, hvordan bilen kører over for rødt. i høj fart og med smadrede ruder.

Den følges af en Mercedes Vito:

- Vito'en har en bule i kofangeren. Som om den har haft påkørt den anden bil, fortæller vidnet.

- Samtidig er politiet begyndt at ankomme, og de er ved at anholde nogle andre personer, der holder i en tredje bil, fortæller vidnet, der stadig er dybt chokeret.

Frederikssundsvej er spærret i begge retninger på grund af politiets arbejde.

Klokken 18.53 oplyser vagtchef Thomas Tarpgaard til Ekstra Bladet, at man stadig er på stedet.

- Vi har umiddelbart ingen meldinger om personer, der er blevet ramt, siger han og forsætter.

- Vi tror, at der har været flere biler involveret. Men mere kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt, siger han.

Københavns Politi oplyser 21.30, at man har anhold to personer på stedet.

- De er anholdt, da der var derude og ikke ønskede at fortælle os, hvem de var. Det er vi så i gang med, lyder det fra Thomas Tarpgaard.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere