Flere skud mod fitnesscenter: Mange mulige motiver

Politiet fortæller, at der muligvis er brugt flere våben til at skyde mod indgangsparti i træningscenter i København

Video/redigering: Kenneth Meyer/Signe Skov.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En eller flere gerningsmænd har fredag aften skudt mod indgangspartiet i træningscenteret Copenhagen Gym på Værkstedsvej i Valby.

Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Politiet fik anmeldelsen om skyderiet klokken 22.45 fredag aften, og siden har politiet i løbet af natten foretaget tekniske undersøgelser på stedet.

Ifølge Ritzau befandt tre personer sig i centeret, da der blev affyret mindst seks skud mod indgangspartiet.

Det er selve indgangspartiet i bygningen, der er blevet skudt imod, og det er ikke politiets opfattelse, at der er skudt mod nogen personer. Foto: Kenneth Meyer
Det er selve indgangspartiet i bygningen, der er blevet skudt imod, og det er ikke politiets opfattelse, at der er skudt mod nogen personer. Foto: Kenneth Meyer
 

Selv om det var muligt at komme og træne i fitnesscentret, da skuddene blev afgivet, er det ikke politiets opfattelse, at nogen har været i decideret fare. Ingen er kommet til skade under skyderiet, og det er efterforskningsleder Søren Lauritsens opfattelse, at det er selve træningscentret, som har været mål for skyderiet og ikke nogen personer.

- Der er intet, der understøtter, at der skulle være skudt mod nogen personer. Det er derimod en tese, vi arbejder med, at nogen har villet skyde mod selve centret. Og hvorfor har de så villet gøre det? Der kan være mange mulige motiver til det, siger Søren Lauritsen til Ekstra Bladet.

Politiet har fundet flere patronhylstre og anslagsmærker. Det er muligt, der er anvendt mere end et enkelt skydevåben. Foto: Kenneth Meyer
Politiet har fundet flere patronhylstre og anslagsmærker. Det er muligt, der er anvendt mere end et enkelt skydevåben. Foto: Kenneth Meyer
 

Politiet har fundet flere anslagsmærker i bygningen, og der er også fundet flere patronhylstre. Skuddene er affyret med samme kaliber våben, men Søren Lauritsen fortæller, at der muligvis er anvendt flere våben end et enkelt.

Det er noget, som de tekniske undersøgelser vil være med til at afklare.

Ingen har over for politiet fortalt, at de har set skuddene blive affyret, men andre vidner har enten hørt skuddene eller gjort observationer før og efter, som politiet muligvis kan bruge til noget.

Politiet oplyser, at der ikke var lukket i træningscentret klokken 22.45, da der blev skudt. Foto: Kenneth Meyer
Politiet oplyser, at der ikke var lukket i træningscentret klokken 22.45, da der blev skudt. Foto: Kenneth Meyer
 

- Og så går arbejdet i gang nu med at kigge på videoovervågning og den slags. Også så vi kan finde ud af, hvad de kan have kørt i, siger Søren Lauritsen.

De tekniske undersøgelser på Værkstedvej er lørdag morgen overstået.

Se også: Politi undersøger skyderi

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere