Flere spor spærret efter uheld på motorvej

Et uheld omkring Kalvebodbroen mellem København og Amager giver lige nu forsinkelser

OPDATERING KLOKKEN 16.15:

Motorvejen er genåbnet, og trafikken glider som normalt.

_________________________________

Politi og redningsmandskab er til stede ved Kalvebodbroen i København, hvor der har været et uheld i vestgående retning væk fra Amager før afkørsel 21 Avedøre.

- Vi ved ikke præcist, hvad der er sket, eller hvor mange biler, der er involveret i uheldet. Men politiet har spærret to spor i retning mod Sjælland, siger Karina Svendsen, vagthavende ved Vejdirektoratet.

Forvent forsinkelser
Allerede nu er der forsinkelser på strækningen på omkring 10 minutter, og det vil nok blive værre, fortæller Karina Svendsen.

- Det er jo myldretid, og der er normalt meget pres på trafikken i den retning alligevel, så forsinkelsen vil sandsynligvis vokse.

Det er uvist, om nogen er kommet til skade i uheldet.

Vejdirektoratet forventer tidligst, at der er ryddet op kl. 15.50.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen