Flere stukket ned

En mand er stukket ned på Christianshavn Torv lørdag aften

Flere steder var der knivstik i København lørdag aften. Det ved vi indtil nu. Video/redigering: Privat/Henrik Houlberg

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Opdateret klokken 07.37: En er anholdt

Flere personer er lørdag aften blevet stukket ned flere steder i København.

En mand er blevet stukket ned nær Sundbyvestervej og Englandsvej i København nær Urbanplanen. Det bekræfter Københavns Politi.

- En mand er blevet stukket ned med en kniv, siger den centrale efterforskningsleder til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at politiet lige nu afsøger området med hunde.

Manden var først i kritisk tilstand, men blev i løbet af aften stabiliseret.

I løbet af aftenen blev en person anholdt i sagen. Politiet vil dog hverken oplyse hverken gerningsmanden eller offerets alder.

Nær metro
Tidligere på aftenen fortalte Københavns politi, at en mand var blevet stukket nær Christianshavn Torv ved Metroen.

- Der har været et knivstikkeri.

- Der er en forurettet. Ud over det er en mand, kan jeg ikke sige mere, sagde Lars Westerweel, vagtchef, til Ekstra Bladet.

Han var blevet stukket i overkroppen, og hans tilstand er stabil.

Han bekræfter, at politiet arbejder ud fra en teori om, at overfaldet kan være sket på Christiania:

- Der er en betydelig afspærring, og vi er i gang med at fastlægge gerningsstedet.

Politiet er lige nu tilstede på torvet.

Ekstra Bladet har desuden haft en mand på Christiania, hvor hovedindgangen er lukket. På stedet fortæller politiet, at den er lukket på grund af, at der har været et knivstikkeri.

Metroselskabet fortæller samtidig, at metroen har sprunget stationen på Christianshavn over fra 22.15-22.30 efter anmodning fra politiet. Metroen kører igen normalt, oplyses det.

Omkring klokken 23.30 skriver Københavns Politi på twitter:

Taxi hentet
'Københavns Politi er til stede i forbindelse med en sag vedr. knivstik. Der er afspærret et område på Christianshavn. En ung mand er stukket i overkroppen. Tilstanden er stabil. Sagen efterforskes og der er ikke yderligere oplysninger.'

Desuden har der været en bilbrand på Løjtegårdvej.

Og endelig har Falck været og hente en taxi, der holdt parkeret foran akutklinikken på Amagerhospital, hvor politiet var til stede, lyder det fra Ekstra Bladets mand på stedet. Han fortæller, at det kan tyde på, at taxien har været brugt til at køre en skadelidt til hospitalet.

Den centrale efterforskningsleder ønsker ikke at kommentere på dette.

Piolitiet er massivt til stede på Christianshavns Torv. Foto: Anthon Unger
Piolitiet er massivt til stede på Christianshavns Torv. Foto: Anthon Unger

Politi ude foran Christiania lørdag aften. Foto: Anthon Unger
Politi ude foran Christiania lørdag aften. Foto: Anthon Unger