Flere syge efter toiletbesøg på rasteplads

Rastepladser var spærret af i timevis - toiletterne kan fortsat ikke benyttes

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Politiet er er ved at undersøge, hvorfor flere personer angiveligt er blevet syge, efter at de har besøgt toilettet på rastepladserne på Herning Midtjyske Motorvej ved Søby Vest og Øst.

- Politiet er til stede sammen med sundhedspersonale og redningsberedskabet, oplyste vagtchef Ole Vanghøj tidligere til Ekstra Bladet.

Rastepladserne var tidligere spærret af i flere timer, men lørdag aften klokken 18.21 meddeler politiet på Twitter, at pladserne igen er åbne. Dog kan toiletterne stadig ikke benyttes.

Ingen forklaring
Umiddelbart er der ingen forklaring på, hvad der har gjort personerne syge eller utilpasse.

- Vi er ved at undersøge toiletterne. Vi ved ikke, hvad der er sket. Vi har fået en telefonisk henvendelse fra en borger, som blev utilpas. Vedkommende oplyste, at også andre personer er blevet dårlige efter besøget. Nu skal vi have taget nogle prøver på stedet. Og indtil vi har fået et overblik over, hvad der er sket, har vi valgt at lukke begge rastepladser for besøgende, siger Ole Vanghøj til Ekstra Bladet.