Flere tips til politiet om kvinde i dødsbrand

Offeret for en dødsbrand, der efterforskes som drab, levede et stille liv med geder på et husmandssted

Huset i Videbæk er totalt udbrændt og det vanskeliggør opklaringsarbejdet i forhold til , om dødsbranden er en ulykke eller et mord. (Foto: Ernst van Norde)
Huset i Videbæk er totalt udbrændt og det vanskeliggør opklaringsarbejdet i forhold til , om dødsbranden er en ulykke eller et mord. (Foto: Ernst van Norde)

Politiet i Midt- og Vestjylland efterforsker fortsat en døds-brand som drabssag efter fundet af et forkullet lig i huset i Videbæk.

Den døde er identisk med husmandsstedets 54-årige kvindelige beboer. Politiet har efterlyst vidner, der kender noget til beboeren på husmandsstedet på Karlsmosevej 7.

- Vi har fået flere henvendelser, der går på hendes levevis og på hendes bekendtskabskreds, siger politikommissær Jørgen Lauritsen til Ekstra Bladet.

Husets beboer  - den muligvis dræbte kvinde - levede dog et tilsyneladende stille liv.

Hun for gift for en årrække siden, men hendes ægtemand døde, og parret fik ingen børn.

- Hun holdt sig meget for sig selv, men var venlig, når man mødte hende, fortæller en beboer i området, Georg Knudsen.

Kvinden havde en passion for de helt særlige mohair-geder og havde i en årrække drevet virksomhed fra adressen, hvorfra hun solgte det fine mohair-garn.

Huset ligger lidt nede af en vej og var ind til for nylig forsynet med et skilt på kvindens forretning.

For nogle år tilbage havde hun 113 geder, der alle havde navn. 

- Hun opfattede dengang gederne som en stor del af sit liv. Nu mener jeg blot, at hun havde nogle stykker tilbage. Hun holdt sig en del for sig selv, men var en kvik pige. Venlig og handlekraftig. Men hun spillede ikke op til andre eller søgte konfrontation, siger Jens Erik Schmidt.

Nytårsnat så han ikke noget til selve branden i huset, men hørte og så, da den ene brandbil efter den anden kom kørende.

Undersøger det forkullede lig

Retslægerne fortsætter undersøgelserne af det forkullede lig for at fastlægge en dødsårsag.

Resultatet af de brandtekniske undersøgelser ligger først klar om et par uger.

Politiet understreger at de må betragte døds-branden som en drabssag og gå endog særdeles grundigt til værks. Ikke fordi der er helt særlige spor, som peger på, at den døde er blevet myrdet, men fordi efterforskerne fra start ikke kan konstatere i brandtomten, om der er tale om ulykke eller mord. Men politiet ønsker fortsat henvendelser om den døde.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere