Flere tusind hevet op af mose: Nu hænger de til tørre

Torsdag brugte Københavns Politi mange timer på at fiske tusindkronesedler op af Utterslev Mose - nu hænger de til tørre

Der var dykkere i gang torsdag med at fiske tusindkronesedler op af Utterslev Mose. Video: Byrd/Jacob Gren

Der er fredag morgen stadig ikke helt overblik over, præcist hvor mange penge tusindkronesedler, der er blevet hevet op af Utterslev Mose torsdag.

De mange sedler hænger ifølge vagtchefen til tørre, hvor de senere fredag vil blive talt sammen.

- Vi kommer nok til at kunne sige mere hen ad formiddagen, men som det ser ud lige nu, er pengene i gang med at tørre, siger Københavns Politis vagtchef til Ekstra Bladet tidligt fredag morgen.

Området blev spærret af. Foto: Jacob Gren/byrd
Området blev spærret af. Foto: Jacob Gren/byrd
 

Arbejdede mange timer
Ekstra Bladets mand på stedet kunne berette, hvordan politiet arbejdede.

- Der ligger en god portion penge. De samler både hele bundter op, og så er der nogle, der bare ligger løst, fortalte han.

Jacob Gren /Byrd 112 - 16. jan. 2020 - kl. 15:36 Dykkere fisker 1000-kronesedler op af vandet

Torsdag kunne vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup fortælle til Ekstra Bladet, at arbejdet fortsatte ud på aftenen.

- Vi har rekvireret noget lys derud, men det er ikke til at sige, hvor længe vi bliver derude, sagde han.

Torsdag havde man fra politiets side ikke nogen ide om, hvorfor pengene lå i mosen.

Til at starte med ville politiet ikke fortælle, hvorfor de havde afspærret området omkring mosen. Foto: Jacob Gren/Byrd
Til at starte med ville politiet ikke fortælle, hvorfor de havde afspærret området omkring mosen. Foto: Jacob Gren/Byrd
 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere