Flere uheld: Glatte veje og kraftig vind

Flere broer ramt af kraftig vind

Vejdirektoratets oversigt klokken 06.30
Vejdirektoratets oversigt klokken 06.30

Vejdirektoratet og flere politikredse advarer om, at der kan være glatte veje i stort set hele landet.

Samtidig generer en kraftig vind flere broer.

Torsdag morgen har der blandt andet været to uheld på Sønderborg-motorvejen i vestlig retning. Politiet opfordrer til forsigtig kørsel

 

- Der er saltet hele natten i hele landet. Vejene kan være glatte. Bilisterne skal passe på - ikke mindst på de mindre veje, siger vagthavende hos Vejdirektoratet, Brit Osted Nielsen, til Ekstra Bladet.

Politiet i Nordjylland, Midt og Vestjylland og Syd- og Sønderjylland advarer også mod glatte veje.

Flere steder i Nordjylland er der faldet slud og sne i nattens løb.

Vindfølsomme køretøjer skal passe på vinden, når de kører over Øresundsbroen, Svendborgsundbroen og Langelandsbroen.

Advarslen for Øresundsbroen gælder frem til klokken 15.00.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere