Flere uheld i Nordsjælland: - Kødannelse ad Pommern til

Problemer på Helsingørmotorvejen og ved Slangerup

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Opdatering kl. 8.57: Der er ifølge Vejdirektoratets hjemmeside nu ryddet op efter uheldet på Roskildevej. Ifølge Nordsjællands Politi glider trafikken på Helsingørmotorvejen også nogenlunde igen.

Morgentrafikken i Nordsjælland er mandag morgen kraftigt udfordret af flere færdselsuheld.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

På Helsingørmotorvejen i sydgående retning er mindst fire biler kørt op i hinanden i tredje spor, fortæller vagtchef Christian Kobbernagel.

- Der er muligvis en femte bil i spil, men det er en klassisk morgentrafikting. Ingen er umiddelbart kommet alvorligt skade, men det skaber selvfølgelig problemer og kødannelse, siger han til Ekstra Bladet.

Man har kortvarigt været nødt til at lukke en del af motorvejen og arbejder i skrivende stund på højtryk med at få ryddet op.

Ifølge Vejdirektoratet er kun ét spor farbart på grund af politiets og redningsmandskabets arbejde på stedet, og oprydningsarbejdet forventes tidligst overstået klokken 9. Det giver ifølge Vejdirektoratet en ekstra rejsetid på cirka 15 minutter, og køen strækker sig fra Hørsholm mod Jægersborg ved afkørsel 16, Lyngby C.

Også i Slangerup mellem Værebro og Ølstykke har bilisterne langtfra en gnidningsfri morgen.

To bilister er kørt ind i hinanden på Roskildevej, som er spærret i begge retninger. Uheldet har ikke krævet assistance af ambulance, men:

- Der er kødannelse ad Pommern til, siger Christian Kobbernagel.

Vejen forventes tidligst ryddet klokken 9, oplyser Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

- Vi er så småt ved at have det afviklet.

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere