Flere uheld på motorveje skaber kø i myldretiden

Både i Jylland, på Fyn på Sjælland er der trafikale problemer

Flere uheld skaber mandag morgen kø på vejene landet over.

Det skriver Vejdirektoratet.

På E45 Østjyske Motorvej er der sket et uheld mellem Aarhus S og motorvejskryds Aarhus Vest.

Her er kun ét spor farbart fra Horsens mod Aarhus.

Oprydningsarbejdet forventes afsluttet klokken 8.20.

- Kødannelse. Forlænget rejsetid på op til 10 minutter, skriver Vejdirektoratet.

Uheld på Rute 16
I Nordsjælland er der trafikale problemer på Rute 16 Hillerødmotorvejen.

Det skyldes et uheld i venstre spor mellem Farum og Farum C.

Som følge af uheldet holder der biler i midterrabatten, og bilister skal være opmærksomme på glasskår og vragdele i venstrespor.

Her forventes oprydningsarbejdet overstået klokken 8.30.

Spor spærret
På E20 Fynske Motorvej er venstre spor spærret.

Det skyldes et uheld mellem Odense C og Odense S fra Odense mod Middelfart.

- Nedsæt hastigheden. Politi og redningsmandskab er på vej, skriver Vejdirektoratet.

Det er i skrivende stund uvist, om nogen er kommet til skade i uheldene. Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få en kommentar fra Østjyllands Politi, Nordsjællands Politi og Fyns Politi.

En tilskadekommen i hovedstaden
I København er der sket uheld ved Bernstorfssgade og Kalvebod Brygge, hvor fire biler er impliceret i et mindre uheld, og en person er kommet til skade. Det oplyser Hovedstadens beredskab til Ekstra Bladet.

Den tilskadekomne er blevet hentet af en ambulance, og oprydningsarbejdet er fortsat igang.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere