Fly havareret med tre personer om bord

De tre personer er heldigvis ikke kommet til skade

Det var flyet her, der faldt ned under starten (Politifoto)
Det var flyet her, der faldt ned under starten (Politifoto)

Var du med flyet? Så vil Ekstra Bladet gerne snakke med dig. Send en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller en mail til 1224@eb.dk

Et lille fly af typen Piper er lørdag formiddag faldet ned ved Varde Flyveplads. Det fortæller vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Det var et lille fly med to personer, som skulle springe faldskærm, og en pilot om bord, siger Søren Strægaard, der er vagtchef.

De to personer skulle ikke springe faldskærm fra det fly, der faldt ned, fordi det må man ikke. Til gengæld ville de have brugt flyet til at komme op til Stauning i Jylland, hvor der er et stævne i faldskærmsudspring.

Flyet var blot kommet nogle meter op i luften, da det af en eller anden grund stallede og derefter ramte nogle træer og faldt ned.

- Heldigvis var det ikke så højt oppe, at personerne kom til skade. Men de var altså inde i flyet, da det ramte jorden, siger Søren Strægaard.

Havarikommissionen tilkaldt
Når et fly staller, betyder det, at vingerne kommer i en sådan vinkel, at det mister opdrift. Det var altså det, der skete under dagens opstart.

- Nu har vi tilkaldt Havarikommissionen, som skal vurdere sagen. Indtil de har set på det, kan vi slet ikke sige, hvad det er, der ligger til grund for uheldet, siger vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Havariet skete klokken 06.26.

Var du med flyet? Så vil Ekstra Bladet gerne snakke med dig. Send en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller en mail til 1224@eb.dk

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere