Fly knækker midtover: Passagerer blandt tilskadekomne

Der er meldinger om mange tilskadekomne under ulykken i Istanbul-lufthavnen

Video: Reuters via Ritzau Scanpix

Et passagerfly har onsdag været involveret i en ulykke på landingsbanen i Sabiha Gökçen-lufthavnen i Istanbul.

Her er flyet knækket over i tre dele, oplyser nyhedsbureauet AFP.

Ifølge mediet Ucan Kus er der tale om mange tilskadekomne blandt flyets 177 passagere.  Det tyrkiske medie Istiklal beretter også om ulykken, der på billeder ser voldsom ud.

På billederne ser det ud til, at der er tale om et fly fra flyselskabet Pegasus Airlines Boeing 737, men det er endnu ikke bekræftet.

Det er ikke første gang, at et fly fra netop Pegasus Airlines glider af landingsbanen i Istanbul. Det samme skete i 14. januar 2018, skriver Eturbo News.

Optagelser viser evakuering af passagerer. Det skriver Hurriyet ifølge Reuters.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere