Fly misser landingsbane: International lufthavn lukket

Ifølge BBC er ingen personer kommet til skade

Ved du noget, eller befinder du dig i lufthavnen i Liverpool? Tip os på SMS 1224 (alm. sms-takst) eller 1224@eb.dk.

Flyafgange til og fra Liverpool's John Lennon Airport er onsdag morgen aflyst på ubestemt tid.

Det oplyser lufthavnen på Twitter.

Ifølge BBC skyldes aflysningerne, at et privatfly missede landingsbanen, da det skulle lande.

Fire personer var om bord på flyet, da det skete. Ingen er dog kommet til skade, oplyser en talsmand for lufthavnen til BBC.

Adskillige passagerer skriver på Twitter, at deres fly er blevet aflyst, og at de enten er strandet i lufthavnen eller i deres fly.

'Jeg sad på et Easyjet fly på vej til at forlade lufthavnen, men et fly har misset landingsbanen, og nu er vi fanget her', skriver en passagerer blandt andet.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Liverpool Airport, men uden held.

Københavns Lufthavn oplyser til Ekstra Bladet, at der kun er fly til og fra lufthavnen i Liverpool på mandage og fredag, og at flytrafikken derfor ikke er berørt i dag.

Opdateres...