Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Fly sikkerhedslandet i København

Flyvning fra Riga til Amsterdam måtte afbrydes

Flyets rute ses her på flightradar24.com
Flyets rute ses her på flightradar24.com

Et fly fra Air Baltic, der var på vej fra Riga til Amsterdam, måtte her til aften afbryde flyvningen og lande i Københavns Lufthavn i Kastrup på grund af tekniske problemer.

Boeing 737-300 flyet landede uden problemer, og blev straks efter landingen kørt ud på en afsides standplads, hvor flyet blev gennemgået af lufthavnens brand- og redningstjeneste for eventuel røg eller ild.

- Flyet er nede i god behold. Der var gået en alarm på flyet, og undervejs blev alarmeringen opgraderet fra en Standby 1 til en Standby 2, oplyser central vagtleder Michael Andersen, Københavns politi.

Ved en Standby 2 sendes foruden lufthavnens eget brandvæsen også Tårnby Brandvæsen og fire ambulancer til stedet.

Det er ikke oplyst, hvor mange passagerer, der er om bord, men de bliver i hvert fald en del forsinkede, da flyet stadig befinder sig i Københavns Lufthavn.

Flyet med registeringen YL-BBX var på rute BTI6D9 fra Riga i Letland til Amsterdam. Det var lettet fra Riga cirka klokken 16.30.

- Flyet havde problemer, der gjorde det nødvendigt at lande i København, siger pressemedarbejder Sara Emborg, Københavns Lufthavne.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen