Fly styrtede ned samme sted i 1953

Dødsflyets forgænger: Det samme Alpe-område oplevede en flykatastrofe for 61 år siden

Det var et fly som denne Lockheed L-749A Constellation fra flyselskabet Air France, der i 1953 styrtede ned i alperne blot en kilometer fra tirsdagens ulykke. PR-foto
Det var et fly som denne Lockheed L-749A Constellation fra flyselskabet Air France, der i 1953 styrtede ned i alperne blot en kilometer fra tirsdagens ulykke. PR-foto

149 personer mistede livet, da en andenpilot fra flyselskabet Germanwings tirsdag besluttede at styrte sit fly ned i alpeområdet Seyne-les-Alpes

Men det er ikke første gang, at lige netop det område har oplevet et flystyrt.

- I 1950'erne styrtede et fly ned i bjerget lige herude. Så sent som sidste år kom folk på besøg for at tage over til ulykkesstedet - sådan noget huskes for altid, siger Elisabet Millet til Ekstra Bladet udsendte reporter.

Hun ejer en bed and breakfast i den lille by Méolans-Revel, der ligger omkring ti kilometer fra Seyes-les-Alpes. 

Nye oplysninger viser, at Andreas Lübitz havde synsproblemer (Foto: AP) Krig & katastrofer - 28. mar. 2015 - kl. 16:41 Nye oplysninger: Dødspiloten skjulte synsforstyrrelser

Det ulykkessted, hvor man i øjeblikket knokler for at samle ligdele og rydde op efter den forfærdelige katastrofe, ligger blot en kilometer fra det sted, hvor et passagerfly fra Air France styrtede ned 1. september 1953.

Nærmere bestemt styrtede flyet - en Lockheed L-749A Constellation - ned i bjerget Mont Le Cimet nær byen Barcelonette. Alle 44 personer ombord på flyet omkom. Blandt de døde var den kendte franske violinist Jacques Thibaud.

Se også: Dødsulykke kan koste milliarder

Flyet var på vej til at lande i Nice lufthavn, da det blev ramt af uvejr over alperne. Øjenvidner forklarede efterfølgende, at flyet ramte bjergsiden og brød i brand.

Ligesom ved tirsdagens ulykke blev flyet i 1953 fløjet kontrolleret ind i bjerget. Men modsat tirsdagens katastrofe skete det uden pilotens vilje. I stedet opdagede han for sent, at flyet var på vej til at ramme bjerget. Det skriver den norske avis VG.

Se hvordan de tragiske minutter forløb herunder:

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere