Fly styrter ned i bil parkeret på motorvej

I 2000 nødlandede det selvsamme fly på den samme strækning på motorvejen i det sydlige Californien

(Video: Ritzau)

Et lille sportsfly styrtede i weekenden ned på motorvej I-15 i det sydlige Californien for øjnene af mange bilister.

Ved styrtet blev en parkeret bil ramt og en 38-årige kvinde, der sad på bagsædet af bilen, blev dræbt på stedet.

Fem andre - herunder den 62-årige pilot og passageren i flyet - blev kvæstede ved ulykken.

Tidligere sket
Det utrolige ved styrtet er, at det selvsamme fly - en Lancair IV - tilbage i 2000 nødlandede på præcis det samme sted på motorvejen, hvor flyet i denne weekend forulykkede, skriver nyhedsbureauet AP.

Dengang kom ingen til dog til skade.

I første omgang så det ud til, at det ville lykkes piloten, Dennis Hogge, at lande flyet sikkert på motorvejen på trods af trafikken. Men efter landingen kurede det lille propel-fly hen ad vejen og ramte en holdende Nissan bagfra.

Ofte brugt til nødlandinger
Den nu dræbte kvinde sad på bagsædet af bilen.

Ifølge de lokale medier, så tog det brandfolkene næsten en time at få reddet de øvrige passagerer ud af den maste bil.

Flyet har siden nødlandingen i 2000 skiftet ejer.

 

Det er endnu uklart, hvad der udløste styrtet. Bilister har forklaret politiet, at flyet skiftevis krængede til den ene og den anden side.

Styrtet skete ved motorvej I-15 i området omkring Pala Mesa og motorvejsstrækningen har flere gange været brugt, når fly er kommet i problemer og har måttet nødlande.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere