Fly styrter ned i hus i USA: Tre døde

Beboerne i huset nåede dog at flygte, da der udbrød brand

Tre personer har mistet livet i et flystyrt i Massachusetts, USA.

De var alle med om bord på et mindre Beechcraft BE36 fly, der af endnu uvisse årsager styrtede ned i et hus i et villakvarter i byen Plainville cirka 50 kilomter nord fra Boston.

Det oplyser talsmand ved Massachusetts Politi, Dave Procopio, over for nyhedsbureauet AP.

Beboerne i huset nåede dog at flygte, da der udbrød brand, mens de tre om bord på flyet, to voksne og et barn ikke overlevede.

Ulykken skete kvart i syv søndag aften lokal tid. En nabo fortæller til en lokal avis ifølge AP, at han var ude at grille, da han hørte et fly og så, at det gradvist tabte højde.

Motoren spruttede, og han så fra første parket, hvordan flyet styrtede ned i huset, hvorefter røgen stod op.

Myndighederne skal mandag undersøge, hvordan ulykken kunne ske. Ofrenes identitet er endnu ikke offentliggjort.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere