Fly styrter ned i villa - flere dræbte

Årsagen til styrtet er ikke klarlagt

Der var kun en mandlig pilot om bord i flyet. Han og fire beboere i huset blev dræbt på stedet. Video: Joshua Nelson via Reuters

Et mindre fly styrtede søndag ned i et villakvarter i Yorba Linda i Californien.

Nyhedsbureauet AP oplyser, at fem personer omkom ved havariet. To andre blev overført til behandling på sygehuset. Ved styrtet gik der ild i mindst et hus. Ilden var så kraftig, at det tog længere tid for brandvæsenet i Orange County at nedkæmpe flammerne.

Der var kun en mandlig pilot om bord i flyet. Han og fire beboere i huset blev dræbt på stedet.

Styrtet fandt angiveligt sted i kort afstand fra en lokal skole.

Luftfartsmyndighederne oplyser ifølge flere amerikanske medier, at det styrtede fly var et tomotors Cessna 414A. Der er plads til op til otte passagerer i flyet.

Årsagen til havariet er endnu ikke klarlagt. Flyet styrtede kort efter starten fra lufthavnen Fullerton Municipal Airport.

Ifølge myndighederne ligger vragdele fra flyet spredt over et større område.

Naboer beretter, at flyet kom ind over villakvarteret med en høj og brummende lyd.

- Lyden blev højere og højere. Det var skrækindjagende, fortæller Clint Langford til AP.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere