Fly styrtet ned i England: To personer dræbt

Et mindre fly er styrtet ned i North Yorkshire

To personer har mistet livet, efter at et mindre fly lørdag formiddag er styrtet ned i North Yorkshire i England.

Det skriver Sky News.

Tre brandbiler og en luftambulance blev kaldt til Ryedale i nærheden af Castle Howard, hvor styrtet fandt sted.

Politiet har ifølge Sky News bekræftet, at de to omkomne var flyets pilot og en passager.

- Vi kan nu bekræfte, at to mænd, piloten og en passager på flyet, der styrtede i nærheden af Castle Howard, desværre mistede livet, skriver North Yorkshire Politi ifølge Daily Mail på Twitter.

Ifølge Sky News arbejder op mod 20 brandfolk på stedet, og flere veje i området er blevet lukket.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere