Flyproducent efter to flystyrt: Undskyld!

Boeings CEO er her til aften gået ud med en undskyldning til dem, der har mistet pårørende under de to styrt med flytypen 737 MAX

Det var dette fly af typen 737 MAX 8, der styrtede ned den 10. marts i Etiopien. Billedet her er taget den 2. marts. Foto: Ritzau/Scanpix
Det var dette fly af typen 737 MAX 8, der styrtede ned den 10. marts i Etiopien. Billedet her er taget den 2. marts. Foto: Ritzau/Scanpix

Flyprocucenten Boeing er her til aften gået ud med en uforbeholden undskyldning for de to flystyrt, der har kostet 346 personer livet.

- Vi fra Boeing undskylder for de liv, der er tabt i de nylige 737 MAX-ulykker. Tragedierne ligger stadig tungt over vores hjerter og sind, og vi udtrykker vores sympati til de efterladte til passagerne og besætningerne på Lion Air Flight 610 og Ethiopian Air Flight 302, siger Boeings CEO, Dennis A. Muilenburg, i en video, han har lagt på Twitter.

- Vi mærker alle den store alvor i disse episoder på tværs af vores virksomhed, og vi anerkender ødelæggelserne for familierne og vennerne til dem, der er døde, siger han videre.

Flyet styrtede ned i Bishoftu området 60km sydøst fra hovedstaden Addis Ababa Foto: Tiksa Negeri 112 - 10. mar. 2019 - kl. 09:44 Passagerfly styrtet ned: 157 er omkommet

MCAS aktiveret
Undskyldningen kommer i kølvandet på offentliggørelsen af den midlertidige havarirapport om Ethiopian Air Flight 302, der styrtede ned den 10. marts kort efter afgang fra den etiopiske hovedstad, Addis Ababa.

Rapporten viser, at det såkaldte MCAS-system, der skal forhindre, at flyet mister bæreevnen ved særlige manøvrer, blev aktiveret på grund af fejlagtige informationer om indfaldsvinklen, ligesom det var tilfældet for Lion Air Flight 610, der styrtede ned den 29. oktober 2018 kort efter afgang fra den indonesiske hovedstad, Jakarta.

Se også: Boeing vil opgradere 737 MAX 8-software i løbet af få uger

Vores ansvar
- Historien i vores branche viser, at de fleste ulykker skyldes en kæde af hændelser. Det er også tilfældet her, og vi ved, at vi kan bryde et af disse kædeled i de to ulykker. Som piloter har fortalt os, så kan fejlagtig aktivering af MCAS lægge yderligere oven i i et allerede stressende arbejdsmiljø, siger Boeing-direktøren.

- Det er vores ansvar at fjerne den risiko. Det ved vi, og vi ved, hvordan vi skal gøre det.

I dagene efter styrtet i Etiopien trak lande over hele kloden flyvetilladelsen til flytypen 737 MAX tilbage. Den er endnu ikke genudstedt.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere