Fodbolddrenge truet med kniv

Yngre mand truede onsdag aften flere drenge under fodboldtræning i Frøstrup

En flok 12-13 årige drenge var onsdag aften udsat for en chokerende oplevelse under deres fodboldtræning i Frøstrup mellem Thisted og Fjerritslev.

Under træningen kom en yngre beruset mand gående over banen, og da træneren bad ham om at forlade banen, trak han en kniv og truede spillere og trænere.

- Han sagde, at han ville 'Fucking slå mig ihjel', siger Michael Bang Jensen, som hjalp til ved træningen, og som overværede episoden til nordjyske.dk.

Det lykkedes at få den yngre truende mand væk, uden at nogen kom til skade, men det var ikke politiets skyld.

Da hjælpetrænerens søn ringede efter politiet, fik han at vide, at politiet ikke havde nogen patruljer i nærheden.

- Vi fik et opkald, men havde ikke en patrulje i nærheden, og inden, der kom en fra Holstebro, fik vi endnu et opkald, som sagde, at episoden var løst, siger vagtchef Lars Even ifølge nordjyske.dk.

Ifølge vagtchefen kender politiet mandens identitet, men han er endnu ikke fundet.

Sagen bliver nu overgivet til politiet i Thisted.

Den yngre mand er i forvejen kendt af politiet for forskellige episoder, oplyser vagtchefen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere