Fodboldfans i masseslagsmål: Stump vold og knytnæveslag

Søndag aften blev tre mænd udsat for vold i det københavnske natteliv

Politiet talstærkt til stede ved Old Irish på Vesterbrogade efter flere anmeldelser om vold søndag aften. Foto: Local Eyes

Tre mænd blev udsat for vold søndag aften på pubben Old Irish i indre København søndag aften klokken 19.15.

ifølge vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix, kunne slagsmålet tænkes at have noget at gøre med fodboldkampen mellem FCK og Brøndby.

- Det forlyder, at der minimum har været to i Brøndbytøj. Hvorvidt der har været andre fans med andre tilhørsforhold, skal jeg ikke kunne sige. Det er et slagsmål, der involverer en del personer, siger Henrik Brix til Ekstra Bladet.

Politet er søndag aften massivt til stede på flere gader i centrum af København, herunder foran Old Irish. Foto: Local Eyes 112 - 6. okt. 2019 - kl. 19:36 Efter flere voldsanmeldelser: Politiaktion i København

Stump vold og knytnæveslag
Der var både almindeligt politi og efterforskere til stede på beværtningen, hvor det kunne konstateres, at tre mænd var blevet udsat for 'stump vold og knytnæveslag', som politiet formulerer det på Twitter.

Vagtchefen kan dog oplyse, at de formodede gerningsmænd havde forladt stedet, før ordensmagten var på pubben.

- To personer var undløbet, da vi nåede frem. Men vi får hjulpet de tre forurettede på stedet og taler derefter med gæsterne på pubben. Det er en sag, som vi kommer til at efterforske videre, da der har været flere anmeldelser, siger vagtchef Henrik Brix.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på 114.

Politiet skulle have registreret alle gæster, der var til stede på pubben. Foto: Local Eyes
Politiet skulle have registreret alle gæster, der var til stede på pubben. Foto: Local Eyes
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere