Fodboldspiller dræbt i jernbaneulykken

Det var den 34-årige norske fodboldspiller Kim André Nielsen og hans søn, der mistede livet i den tragiske jernbaneulykke lørdag

Arbejdet på letbanen har stået på i tre år, og ifølge lokale beboere var det kun et spørgsmål om tid, før en ulykke ville ske på grund af manglende sikkerhed. Video: Ernst van Norde

En norsk familie mistede lørdag to medlemmer, da en 34-årig mand og en syvårig dreng mistede livet i letbaneulykken ved Trustrup på Djursland.

Tirsdag har norsk politi offentliggjort navnene på de dræbte, og der er tale om fodboldspilleren Kim André Nielsen og hans søn Benjamin.

Det skriver norske VG.

Også familien har i et mindeord hos NRK bekræftet, at det er Kim André Nielsen og Benjamin, der har mistet livet.

'Lørdag 6. juli skete det, som ingen kunne forestille sig kun ske. Vores fantastiske ægtemand, far, søn, bror, svigersøn og svoger Kim André Nielsen, og hans familie var på sommerferie i Danmark. Dagen, som skulle have været en flot familiedag i sommerland, endte i en ubeskrivelig tragedie,' skriver de i mindeordet, som du kan læse her.

Kim André Nielsen spillede i perioden 2004-2006 for Mjøndalen, der på nuværende tidspunkt ligger i den bedste norske række. Dengang lå de i 3. division.

Den 34-årige mand spillede stadig fodbold og havde netop skrevet kontrakt med klubben Steinberg IF til stor glæde for både klub og spiller. Seks dage skrev de følgende på deres Facebook-side og linkede til en artikel med overskriften 'legenden er tilbage'. Klubben ligger i den norske 4. division i Buskerud-kredsen vest for Oslo.

'Helt fantastisk at havde dig tilbage. Velkommen hjem.'

Også i mindeordet blive Kim André Nielsens passion for fodbold beskrevet.

'Fodbold har altid været Kims store lidenskab, og det blev prioriteret før alt andet. Det var lige indtil han mødte sin store kærlighed, Marthe.'

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sådan så bilen ud efter ulykken. Øxenholt Foto
Sådan så bilen ud efter ulykken. Øxenholt Foto
 

Knust træner
VG har talt med træner Mjøndalens nuværende træner, Vegard Hansen, der godt kendte den afdøde spiller og tidligere har trænet ham.

- Det er så ufattelig trist og uvirkeligt, at det kan ske. Vi snakker ofte om at ting er tragisk i fodbold, men det er det ikke. Det med Kim er tragisk og forfærdelig trist, siger han til VG.

Samtidig fortæller han, at han fik meldingen om dødsfaldet lørdag, og lige nu går hans tanker til konen.

Kim André Nielsen var ifølge Vegard Hansen kendt som en teknisk god spiller med en god fodboldhjerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Per Øxenholt/Ritzau Scanpix
Foto: Per Øxenholt/Ritzau Scanpix
 

Kaotisk
Ekstra Bladet talte mandag med 23-årige Christoffer Damsgaard Fuglsig fra Aarhus, der var den første, der nåede frem til ulykkesbilen.

Christoffer var med i toget. Pludselig hørte han et brag. Hurtigt blev han klar over, at der var sket et voldsomt sammenstød med en personbil. Bilen var slynget langt væk fra vejen og væltet rundt.

- Det hele var kaotisk og meget voldsomt. Jeg har jo ikke set sådan en ulykke før. Vi gjorde det bedste for at redde menneskeliv. Men drengen var død, og faderen var døende, da jeg som den første nåede frem til ulykkesstedet.

- Drengen var død, da jeg nåede frem til bilen. Det kunne jeg se på hans skader. Faderen var dybt bevidstløs, og han var fastklemt, fortæller Christoffer.

Faderen døde senere, da redningsfolkene var nået frem og forsøgte at redde ham. Flere ilede frem til den forulykkede bil og hjalp med at få mor og datter ud.

- Vi fik moderen og den lille datter ud af bilen. Datteren sagde ikke et ord. Hun var dybt chokeret. Jeg er i tvivl om, hvor meget hun har forstået af tragedien. Moderen var forslået og forvirret, men hun var ved bevidsthed. Hun spurgte hele tiden til børnenes tilstand, fortæller Christoffer Damsgaard Fuglsig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Per Øxenholt/Ritzau Scanpix
Per Øxenholt/Ritzau Scanpix
 

Stadig påvirket
Mens mor og datter sad i en grøftekant, fik redningsfolkene bjærget liget af den syvårige dreng ud. Også den 34-årige far blev hentet ud af bilen og forsøgt genoplivet, fortæller Christoffer til Ekstra Bladet.

Den 23-årige pædagogmedhjælper er stadig påvirket af den forfærdelige ulykke. Han har fået tilbudt krisehjælp.

- Jeg har endnu ikke taget imod tilbuddet. Endnu har jeg ikke fået en reaktion. Men det var så frygtelig en oplevelse. Heldigvis kom ambulancerne meget hurtigt. Jeg ved, at der blev gjort alt, hvad der var muligt for at redde alle fire familiemedlemmer. Men det var simpelthen ikke noget at gøre.

Lige siden ulykken har tankerne om familietragedien konstant kredset i den unge mands hoved.

- Det er så tragisk, at nogen skal miste livet på denne måde. Mine tanker går til de stakkels pårørende, lyder det fra den dybt berørte redningsmand.

Christoffer tænker også meget på den lokofører, som sad forrest i toget, da det pløjede ind i bilen med de fire familiemedlemmer.

Årsagen til ulykken er endnu ikke klarlagt. Lokale beboere har i blandt andet i Ekstra Bladet fortalt, at advarselslamperne ved jernbaneoverskæringen tidligere har svigtet. Det er endnu uklart, om det også var tilfældet ved ulykken.

Se også: Familie afleverede hund på pensionat minutter før dødsulykke

Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix 112 - 7. jul. 2019 - kl. 12:32 Dræbtes familie hastet til Danmark

112 - 7. jul. 2019 - kl. 14:35 Uheld efter uheld: Mindst 22 ulykker inden familietragedie

1 af 2 Foto: Per Øxenholt/Ritzau Scanpix
2 af 2 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere