Fodgænger død efter påkørsel

En mand blev kort efter midnat ramt af en bilist nær Frøstrup i Nordjylland

En mandlig fodgænger, som natten til fredag blev påkørt af en varevogn syd for Frøstrup i Nordjylland, er afgået ved døden.

Det oplyser Jørn Jensen fra lokalpolitiet i Thisted til TV Midtvest.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 00.24. Ulykken skete på Gammel Aalborgvej nær Frøstrup.

- Fodgængeren blev formentlig påkørt, da han gik ude på vejen, lød det tidligere på morgenen fra Nordjyllands Politis vagtchef, Simon Skelkær.

 - Det, der kan være sket, er, at varebilen har passeret en modkørende lastbil. Og da varebilen kommer ud af lastbilens lygter, så står en mand ude midt på kørebanen, siger Simon Skelkjær til TV Midtvest.

Politiet vil foreløbig ikke oplyse nærmere om mandens identitet, da hans pårørende endnu ikke er underrettet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere