Fodgænger dræbt af tog

En mand er onsdag morgen blevet ramt af et tog ved en jernbaneoverskæring i Holstebro

Onsdag morgen er en mand blevet påkørt af et tog.

Det bekræfter vagtchef Allan Riis i Midt- og Vestjyllands Politi over for TV Midtvest.

Han blev ramt klokken 06.51.

- Der er tale om en fodgænger, som af uforklarlige årsager er gået over skinnerne, da toget kom. Lige nu ved vi ikke så meget mere, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Allan Riis.

Alle tog mellem Struer og Holstebro er aflyst, skriver DSB på deres hjemmeside.

Banedanmark oplyser, at der vil blive indsat togbusser på strækningen, foreløbigt frem til klokken 09.00.

Politiet er onsdag morgen i færd med at underrettet de pårørende til den dræbte.