Fodgænger påkørt: Kvinde kørt på skadestuen

En person er fredag morgen blevet påkørt i Aabenraa

En fodgænger er fredag morgen blevet påkørt ved Gammel Ribevej og Løgumklostervej i Aabenraa.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Påkørslen betød, at kørebanen var spærret i begge retninger en kort overgang, men den er nu genåbnet.

Den kvindelige fodgænger er kørt på skadestuen. Hun blev påkørt i et fodgængerfelt.