Fodgænger ramt af bilist: Slemme hovedskader

Nordsjællands Politi oplyser, at en person er kommet til skade, da han krydsede vejen i Frederiksværk

En person har pådraget sig slemme hovedskader efter en påkørsel.

En fodgænger er fredag aften blevet kørt ned, da han gik over vejen i Frederiksværk.

- Vi har en fodgænger, der bliver ramt af en bil, da han krydser gaden i krydset ved Hillerødvej og Torvegade i Frederiksværk.

- Han er lige nu på vej til enten Nordsjællands Hospital eller Rigshospitalet - han er uden for livsfare, får vi at vide fra vores folk på stedet, men han er kommet slemt til skade, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi Jan Hedeager til Ekstra Bladet.

Se mere video på Local Eyes.

Vagtchefen oplyser, at personen har har fået slemme hovedskader i forbindelse med påkørslen.

Nordsjællands Politi fik anmeldelsen 18.16.

Både en patrulje og brandvæsenet er stadigvæk på stedet for at undersøge ulykken og rengøre vejen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere