Fodgænger ramt af lastbil

Et kryds blev afspærret efter påkørsel

En fodgænger er blevet ramt af en lastbil i et kryds i Hvidovre. Video: Kenneth Meyer

En kvindelig fodgænger er torsdag formiddag blevet ramt af en lastbil i et kryds.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Ulykken er sket i krydset mellem Gl. Køge Landevej og Strandmarksvej i Hvidovre.

Politiet oplyser, at kvinden er blevet kørt med ambulance til hospitalet.

Vejen var indledningsvis spærret, men politiet arbejder ikke længere på stedet.

Vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi oplyser til Ekstra Bladet, at der er sket alvorlig personskade, men at fodgængeren overlever påkørslen.

Ulykken skulle være sket i forbindelse med, at lastbilen drejede til venstre og tilsyneladende overså fodgængeren, der var på vej over fodgængerfeltet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere