Fødende kvinde sexkrænket på italiensk hospital

Italienske medier fortæller, hvordan en somalisk mand trængte ind til kvinde på fødestue i Rom

En 38-årig somalier er anholdt i en sag, hvor han mistænkes for at have forsøgt at voldtage en 43-årig kvinde, der netop stod til at skulle føde.

Det skriver avisen La Stampa.

Avisen beskriver, hvordan gerningsmanden først klædte sig ud som sygeplejerske, hvorefter han gik ind på Sant'Eugenio hospitalet i Rom. Det skete 31. december.

Den 38-årige er nu varetægtsfængslet.

Han har været i Italien, hvor han har opholdstilladelse, i fem år.

Ved episoden nytårsaftensdag trængte han ind til kvinden på fødestuen, hvor han gav sig til at gramse på hende, mens han samtidig onanerede.

Den fødende kvinde gav sig til at skrige og fik derved alarmeret to sygeplejersker og en læge, der kontaktede politiet.

Han var dog væk, da politiet nåede frem. Siden blev han anholdt og fremstillet i retsmøde med henblik på fængsling.

Her blev han spurgt, hvad han lavede på Sant'Eugenio hospitalet ved 16-tiden kl. 16 nytårsaftensdag.

Hertil varede han i følge La Stampa:

- Det ved kun gud.