Følg pinsetrafikken: Havareret bil skaber stor kø i myldretid

Udrejsedagen før pinseferien var ramt af mange uheld

Pinsetrafikken skaber allerede problemer flere steder i landet, specielt øst for Roskilde. (Foto: Polfoto/Thomas Borberg)
Pinsetrafikken skaber allerede problemer flere steder i landet, specielt øst for Roskilde. (Foto: Polfoto/Thomas Borberg)

Fredagen op til pinseferien var ramt af mange uheld. Herunder kan du genlæse live-feedet for uderejsedagen.

Se også: Pinse-trafik: Her skal du undgå motorvejen

(Grafiik: Vejdirektoratet)

Kæmpe kø fra Høje Taastrup til Roskilde

En havareret bil på motorvejen ved Roskilde skaber fredag eftermiddag enorm kø midt i myldretiden på Holbækmotorvejen. Det fortæller vagthavende ved Vejdirektoratet Kenni Bøgh Lund til Ekstra Bladet.

- Der er kø helt inde fra Motoring 4, helt inde fra Høje Taastrup og så til Roskilde. Den bløder op nogle steder på strækningen. Lige omkring Fløng er der nogle hundrede meter, hvor de kommer til at køre lidt hurtigere, men så ryger de hurtigt ned i fart igen, siger den vagthavende.

Køen fortsætter også rundt om Roskilde og køen slutter først ved Roskilde Vest.

Den havererede bil, som holdt i  venstre spor på motorvejen mellem afkørslerne 13 Ringstedvej og 14 Roskilde Vest, blev fjernet kort før 15.30. Der er ingen melding om tilskadekomne i forbindelse med motorhavariet.

Fordi det er uderejsedag op til pinseferie, kan der gå lang tid, før køkørslen bliver afviklet.

- En kombination af udrejsedag og en havarist i venstresporet, det kommer til at give noget. Specielt når en hel vognbane bliver inddraget, siger Kenni Bøgh Lund.

I forvejen er vejene væk fra København og landets øvrige større byer belastet af ekstra meget ferietrafik, oplyser Vejdirktoratet på Twitter. Især Køge Bugt-motorvejen skulle være ramt med forsinkelser.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere