Første føderale henrettelse i 17 år får grønt lys i USA

Daniel Lewis dømt for at have tortureret og slået en familie på tre ihjel

Monica Veillette, hvis kusine og tante blev dræbt af Daniel Lewis, fortæller, at dødsdommen ripper op i hendes families sorg. Video: AP

Mandag vil man gennemføre den første føderale henrettelse i USA i 17 år.

Det skriver BBC og CNN.

Henrettelsen af den dømte morder Daniel Lewis blev blokeret fredag, da flere af drabsofferets pårørende frygtede at overvære seancen på grund af coronasmitte.

Den amerikanske regering har nu besluttet, at henrettelsen gennemføres mandag, da der intet belæg er i lovgivningen for at pårørende har krav på at overvære det.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

Forskel på statslig- og føderal henrettelse

I det amerikanske retssystem kan forbrydelser enten komme for føderale domstole på et nationalt niveau eller for statslige domstole, der opererer på et regionalt niveau.

Bestemte former for kriminalitet heriblandt falskmøntneri kommer automatisk for føderale domstole, da det handler om brud på den amerikanske forfatning.

1972 blev dødsstraf på føderal- og statsligt niveau gjort forbudt. Men i 1976 blev dødsstraf mulig igen i en række stater, mens det i 1988 blev tilladt igen på et føderalt niveau.

78 personer er mellem 1988 og 2018 blev idømt dødsstraf på føderalt niveau, men blot tre er faktisk blevet henrettet.

62 dømt sidder lige nu på den føderal dødsgang.

Kilde: BBC

Daniel Lewis, som ses på billedet nedenfor, bliver af BBC beskrevet som tidligere racist. Men billeder af manden viser, at han endnu har en SS-tatovering på halsen. SS var Adolf Hitlers nazistiske korps før og under Anden Verdenskrig.

Foto: Ritzau Scanpix/Handout
Foto: Ritzau Scanpix/Handout
 

Han er dømt for at have dræbt og tortureret en familie på tre, inden han smed ligene i en sø.

Oprindeligt skulle han have været henrettet i december, men den er flere gange blevet udskudt.

Earlene Peterson, hvis datter, barnebarn og svigersøn blev dræbt af Lee, fortalte sidste år, at hun ikke mener, at den dømte morder skal henrettes.

- Det vil være en skam for min datter, at nogen skal dø for hende, sagde hun.

Lees henrettelse er en ud fire, der er planlagt til at skulle gennemføres i juli eller august. Alle de dømte er mænd, dømt for at dræbe børn.