Første gang nogensinde: Person død efter brug af e-cigaret

En amerikansk person er død efter at have udviklet alvorlige vejrtrækningsproblemer på grund af brug af e-cigaret

Arkivfoto. Foto: ARND WIEGMANN / Ritzau Scanpix
Arkivfoto. Foto: ARND WIEGMANN / Ritzau Scanpix

Sundhedsmyndighederne i den amerikanske stat Illinois bekræfter, at en unavngiven person mellem 17 og 38 år er død efter brug af en e-cigaret.

- Vi er triste over at høre om det første dødsfald relateret til de alvorlige udbrud, vi har set af lungesygdomme hos dem, der bruger e-cigaretter, siger Robert Redfield, direktør i The Centers for Disease Control and Prevention (CDC) ifølge BBC.

Personen døde efter at have udviklet vejrtrækningsproblemer ved at dampe på e-cigaretter.

- Det tragiske dødsfald i Illinois forstærker de alvorlige risici, der er forbundet til e-cigerat-produkter. At dampe udsætter brugerne for mange forskellige substanser, som vi har alt for få informationer om - heriblandt smage, nikotin, cannabinoider og opløsningsmidler, siger Robert Redfield videre.

Se også: Flere teenagere indlagt efter brug af e-cigaret

200 tilfælde
Ifølge CDC har der været næsten 200 tilfælde af alvorlige lungesygdomme på tværs af 22 amerikanske stater, der kan have relation til brugen af e-cigaretter.

Symptomerne hos patienterne dækker over alt fra hoste og udmattelse til opkast og diarré.

Det er endnu ikke klarlagt, hvad personerne har fyldt i deres e-cigaretter, men mange har fortalt, at de har brugt tetrahydrocannabinol (THC), der er det aktive stof i cannabis.

Præsident i American Vaping Association, Gregory Conley, er overbevist om, at dødsfaldet skyldes, at man har fyldt cannabis eller andet syntetisk stof i e-cigaret, fortalte han i en pressemeddelse.

Tidligere har to personer mistet livet, efter e-cigaretter er eksploderet i hovedet på dem.

Se også: 120 vapere ramt af lungesygdom

Se også: Disse lande slår hårdt ned på e-rygere

Bendtner var lidt af en drømmesigning for Ingebrigtsen. Foto: Vincent West/Reuters/Ritzau Scanpix Skandinavien - 23. aug. 2019 - kl. 14:03 Afslører dyr detalje i Bendtner-aftale

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere