For farlig til morgen-tv: Fuldt hus ved Lonnes fest

Der var meldt stopfyldt værtshus, da Lonne fejrede sin nye bog med øl på Vesterbro-værtshus

Der var kø helt ud på gaden, da den nu pensionerede Vesterbrogangster, Leon Lonne Fristrup, tidligere i dag holdt reception i forbindelse med udgivelsen af bogen 'Born Free'.

Det skete på Vesterbro-værtshuset Freddys Bar, der ligger på Gasværksvej - et af de få gamle beverdinger, der stadig holder stand i den renoverede bydel.

Oppe i baren stod Lonne og signerede bøger på fuld skrue med en øl indenfor rækkevidde.

Selvom han indenfor få år bliver 70, så er håndtrykket stadig fast. Og der er stadig et frækt glimt i øjet.

- Ja, jeg burde nok have fundet et større sted, men det går jo nok, sagde Lonne, inden han tog en en tår af sin øl og signerede videre.

- Det er jo rart, at de kunne komme, tilføjede han.

Se også: Livstidsfange sur på Lonne efter ny bog

Det var ikke kun lokalet, der var tætpakket - også luften var tæt af røg på det lille værtshus. Og en stor del af gæsterne gjorde, hvad de kunne for at holde cigaretrøgsniveauet højt.

Freddy Bar var proppet med gæster, da Lonne tidligere i dag fejrede udgivelsen af bogen 'Born Free'.
Freddy Bar var proppet med gæster, da Lonne tidligere i dag fejrede udgivelsen af bogen 'Born Free'.

Dertil øl. Mange øl. Og flere af gæsterne håndterede professionelt luksusøl med gashåndtag.

Alt sammen i Lonnes ånd, da han aldrig har lagt skjul på, at han altid har været glad for en lille en - og i øvrigt stadig er det.

Han er opvokset på Vesterbro, hvor også en stor del af hans kriminalitet har fundet sted. En kriminel karriere der inkluderer handel med hash og heroin, ligesom han også har været alfons - eller luderkarl, som det kaldes i bogen, der er skrevet i samarbejde med forfatteren Peter Grønlund.

Se også: Gangsterens juleaften: Lonne var 15 år og græd da de låste celle-døren

Samlet har han siddet over 30 år i fængsel for sin kriminalitet, og for nyligt udtalte han til Ekstra Bladet, at han stort set ikke fortrød sin kriminalitet.

Men han tilføjede samtidig, at der var ting, han ikke var stolt af, ligesom han var ked af, de mange år i fængslet har forhindret ham i samvær med de tre af sine fire sønner.

I den forgangne uge skulle han have gæstet Go' morgen Danmark på TV2. Og selvom han er godt oppe i årene, så er han tilsyneladende stadig for farlig til morgensendefladen.

Læs her: Pensioneret Vesterbrogangster for farlig til Go' Morgen Danmark

Med et døgns varsel sagde man her fra og aflyste interviewet med den gamle forbryder, fordi han overfor Ekstra Bladet ikke gjorde et stort nummer ud af at fortryde sine gerninger.

Ligesom Lonne var langt de fleste gæster oppe i årene. Og de fleste har selv været fast del af det 'gamle' miljø på Vesterbro.

- Jaja, nu må vi læse den bog og se, om vi kan genkende tingene, sagde en af de ældre mandlige gæster med et skævt grin.

Krimi Eks-gangsteren 'Lonne' taler ud: Har du mine pornofilm?

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere