For mange fartdjævle ved vejarbejde

Politikommissær rystet over, at så mange bilister blæser igennem område med vejarbejdere

Politikommissær hos Fyns Politi, Preben Ingemansen, er rystet over, at så mange bilister bare blæser igennem områder som her ved Maribo med vejarbejde. 1.158 blev blitzet i løbet af otte timer med for høj fart. (Foto: Per Rasmussen)
Politikommissær hos Fyns Politi, Preben Ingemansen, er rystet over, at så mange bilister bare blæser igennem områder som her ved Maribo med vejarbejde. 1.158 blev blitzet i løbet af otte timer med for høj fart. (Foto: Per Rasmussen)

Ikke færre end 1.158 bilister blev blitzet for at køre for hurtigt, da Fyns Politi tirsdag og onsdag i denne uge var ude med ATK-bilen ved et vejarbejde på motorvejen mellem Nørre Aaby og Middelfart på Vestfyn. Hastighedsbegrænsningen på stedet er 80 km/t. Men det var overraskende mange bilister tilsyneladende helt ligeglade med.

- Det er simpelthen rystende, at så mange bilister ikke overholder hastigheden i et vejarbejdsområde. Det er ikke for at genere trafikanterne, at hastigheden skal ned. Det er jo fordi, der er mennesker, som skal kunne passe deres job på en forsvarlig måde, siger Preben Ingemansen, politikommissær hos Fyns Politi.

nationen - 1. jun. 2015 - kl. 12:06 Politi om ulovligt parkeret fotovogn: Det er nødvendigt

ATK bilen målte hastigheden i sammenlagt otte timer. Især tirsdag havde bilisterne svært ved at få lettet foden fra speederen i de fire timer, ATK-bilen målte. 700 kan derfor se frem til at få en bøde for at køre for hurtigt. Onsdag blev der skrevet 458 sager på fire timer.

145 pr time

- Jeg kan kun på det allerkraftigste opfordre til, at folk overholder hastigheden. Det er ikke rimeligt, at vejarbejderne skal arbejde under sådanne forhold. Derfor har vi også besluttet at prioritere målinger med ATK ved vejarbejder højt, fordi det er så farligt for de folk, der går derude, siger Preben Ingemansen.

Samfund - 14. maj. 2015 - kl. 10:13 Køretime afslører: Så rådne er vi bag rattet

De 1.158 fartdjævle, som i løbet af i alt otte timer blev blitzet for at køre for stærkt, svarer til, at knap 145 bilister kørte for stærkt i området med vejarbejde hver time.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 Politikommissær hos Fyns Politi, Preben Ingemansen, er rystet over, at så mange bilister bare blæser igennem områder som her ved Maribo med vejarbejde. 1.158 blev blitzet i løbet af otte timer med for høj fart. (Foto: Per Rasmussen)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere