Forældre og unge om video-deling: Er det ulovligt?

Det er de færreste der ved, at det faktisk er ulovligt at dele andres nøgenbilleder og videoer

18-årige Nanna og Nadia fra Brønshøj. Foto: Tariq Mikkel Khan
18-årige Nanna og Nadia fra Brønshøj. Foto: Tariq Mikkel Khan

Ved du noget om sagen, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Politikredse over hele Danmark har mandag sigtet sammenlagt 1004 børn og unge for deling af børneporno på Facebooks chatfunktion Messenger.

Ekstra Bladet var mandag eftermiddag en tur på Strøget i København, for at tale med danskerne om det, at dele andres nøgenbilleder og videoer på de sociale medier.

112 - 15. jan. 2018 - kl. 10:13 1000 sigtet i historisk sag om børneporno: De første unge bliver lige nu afhørt

Nanna og Nadia er begge 18 år og kommer fra Brønshøj. De har begge oplevet at modtage andres nøgenbilleder og videoer på deres forskellige sociale medier.

– Jeg deler ikke den slags billeder og videoer, det er simpelthen for ulækkert. Men jeg kender andre, som gør deler den slags, fordi de synes det er sjovt, fortæller Nanna og fortsætter:

- Jeg vidste så heller ikke, at det var ulovligt at dele det med andre. Det tror jeg ikke at særligt mange ved.

Hverken Nanna og Nadia har oplevet, at man har talt om lovligheden i, og retten til, at dele af billeder og videoer i skolen. De mener, at det er for sent at gøre noget ved det nu i forhold til deres aldersgruppe.

– Jeg ved ikke, om det ville gøre nogen forskel, hvis man talte om det i skolen. Det er nemmere at tale med sine forældre om det, men det gør man jo først, når det er for sent, siger Nanna.

112 - 15. jan. 2018 - kl. 12:18 Over 1000 unge sigtet: Sådan optrevlede politiet deling af sexvideo

De to teenagere har selv tænkt over det, at dele nøgenbilleder med andre. Det er ikke noget de selv har lyst til at gøre, da de begge frygter, at billederne kan ende i de forkerte hænder. Alligevel er det med at sende nøgenbilleder ikke helt fremmed for dem, de gør det bare kontrolleret.

– Vi sender måske lige et nøgenbillede til hinanden for lige at sige 'ej, prøv at se', men det er ikke noget der kommer videre, siger Nanna.

Begge piger fortæller, at der heller ikke er respekt for de piger, der er blevet krænket ved at få deres videoer og billeder sendt rundt på de sociale medier.

Se også: 1000 unge i sag om børneporno: Gammel sag fra 2015 spøger

– Nu husker vi andre jo kun de her piger for det, at vi har set dem nøgne eller har set dem have sex. De er blevet kendte for det. Vi kender dem jo ikke personligt, men vi har set dem nøgne, og alle på vores alder ved nu, hvem de er. De er blevet berømte for deres videoer og billeder, fortæller Nadia.

De to teenagere kender også til videoen i den aktuelle sag, men de er ikke sigtede, da de ikke har delt eller har været i besiddelse videoen med andre.

– Det er godt at politiet nu gør noget ved det, men det er jo lidt for sent for alle har jo set den. Den ligger jo over alt på nettet, fortæller Nadia.

Politiet har meldt ud i forbindelse med 'Operation Umbrella', at de håber, at den konkrete sag vil få de unge til at tænke over, hvad de foretager sig på nettet.

112 - 15. jan. 2018 - kl. 16:31 Børnepsykolog: Derfor deler unge sexvideoer

112 - 15. jan. 2018 - kl. 14:52 To straffet i sag om masseomdelt sexvideo med unge

Christina på 41 år er på besøg i København med sine tre børn, 13-årige Lilja, 11-årige Elin og Frej på otte. Foto: Tariq Mikkel Khan
Christina på 41 år er på besøg i København med sine tre børn, 13-årige Lilja, 11-årige Elin og Frej på otte. Foto: Tariq Mikkel Khan

Christina fra Bornholm er mor til tre, og hun har taget sine forholdsregler i forhold til, hvordan hendes børn skal færdes på internettet.

– Mine børn skal være venner med mig på Facebook og Instagram, for så kan jeg holde øje med, hvad de deler med andre, fortæller 41-årige mor.

Selv om hun kan følge med i det meste af børnenes adfærd på internettet, så er det ikke alt hun kan se.

- Jeg kan ikke se, hvad de deler i chat, men der stoler jeg på dem. Ellers har jeg fortalt dem, at de kan og skal komme til mig med alt, som der kan være tvivl om, fortæller Christina.

Hendes 13-årige datter Lilja fortæller, at skolen overordnet taler om, at de unge skal tænker over, hvad de deler på nettet. Men ifølge Lilja bliver der ikke talt om deling af nøgenbilleder og videoer. I stedet hørte den 13-årige om det under et foredrag på sidste års Folkemøde på Bornholm.

Christina og hendes børn vidste heller ikke, at det var ulovligt for børn, at dele andres nøgenbilleder og videoer på nettet.

Ekstra Bladets udsendte talte med flere forældre og unge, der ikke ønskede at stå frem med navn og billede. Alle adspurgte blev overraskede over, at der er tale om deling af børneporno, når man deler mindreåriges nøgenbilleder og videoer med sine venner, og at handlingen er ulovlig.

 

Se også: Børns Vilkår om deling af sexvideo: Det skal have konsekvenser