Forbudt bande i spektakulær sag: Ni LTF-folk sigtes for tre drabsforsøg i bandekonflikt

Ni LTF-relaterede mænd sigtes for planlægning af drabsforsøg mod rivaler fra Husumgrupperingen. En mistænkt jages stadig

Aktionen fandt sted på flere adresser i Hovedstadsområdeti aftes. Video: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): Ni mænd i alderen 21-26 år fremstilles netop nu i grundlovsforhør i sal 3 hos Retten på Frederiksberg. Samtlige sigtede er af anden etnisk herkomst.

En af de sigtede er iført en blå engangsdragt. To andre blev ført ind i retten med hænderne i håndjern bag ryggen. Betjente låste håndjernene af, inden mændene tog plads ved siden af deres advokater.

De ni mænd er i retten placeret ved siden af deres respektive forsvarere i båse adskilt af plexiglasskærme.

Sæt lyd på Bandeland

Bandeland er Ekstra Bladets nye podcastserie af samme navn. Første sæson går bag en af Danmarks mest berygtede bander, Loyal to Familia.

Du kan gratis lytte til alle afsnit i serien her:





Der kommer et nyt på tirsdag. Læs mere på bandeland.dk.

Mændene er sigtet for medvirken til tre drabsforsøg og flere tilfælde af ulovlig våbenbesiddelse som led i den verserende bandekonflikt mellem den forbudte bande Loyal to Familla (LTF) og Husumgrupperingen. Våbnene omfatter både en pistol, et maskingevær og ammunition.

De ni personer blev anholdt på flere adresser i Hovedstadsområdet. Det har Københavns Politi oplyst i en pressemeddelelse.

Her fremgår det også, at der er tale om drabsforsøg henholdsvis 3. april på Gadelandet i Husum, og i tidsrummet 23. og 28. maj i Hvidovre.

Af sigtelserne mod mændene, som anklageren læste højt i retten, fremgik det, at de mistænkte ved episoden 3. april var kørende i en sort stjålet Audi med tyske nummerplader på vej for at dræbe et ukendt antal personer fra Husumgrupperingen.

Stjålen Audi og maskinpistol
Med sig i bilen havde de en maskinpistol med ammunition. Gerningsmændene kørte imidlertid forgæves, da det ikke lykkedes dem at finde nogen fra den rivaliserende bande. De efterlod derpå bilen på Borgmester G. Jensens Vej i Rødovre, hvor politiet fandt den 9. april.

Episoderne i tidsrummet 23. maj og 28. maj fandt sted i Hvidovre. Her mener politiet, de sigtede ville dræbe en navngiven person fra den rivaliserende Husumgruppering. Til formålet medbragte de to skydevåben. En pistol og en maskinpistol. Deres forehavende mislykkedes, da det ikke lykkedes at finde den pågældende.

Også ved disse episoder var gerningsmændene kørende i en Audi, som tilmed havde været på værksted for at blive klargjort til aktionen.

Meget tyder på, at politiet har været på sporet af de mistænkte siden begyndelsen af april.

Anklageren har ved retsmødet begæret lukkede døre. Forsvarer Rolf Gregersen protesterede straks mod dørlukningen. De øvrige forsvarere tilsluttede sig. Det samme gjorde pressens repræsentanter.

Dommeren valgte dog at lukke dørene, hvorpå presse og fire tilhørere blev sendt ud.

Sådan forløb politiets aktion:

Politiet har torsdag udsendt en pressemeddelelse om baggrunden for politiets aktion i Hvidovre og Rødovre onsdag aften.

Her følger forløbet:

I pressemeddelelsen beskrives det, at man tirsdag aften afværgede et drabsforsøg. Dette skete i området ved Arnold Nielsens Boulevard og Hvidovrevej.

Her forsøger man at stikke af i en polsk indregistreret Audi. I forbindelse med flugten forsøger politiet at standse Audien ved enten at påkøre den eller forhindre den i at køre videre.

Biljagten fortsatte derefter ned af Hvidovrevej. I et vejkryds mister han herredømmet over bilen og torpederer et hus på Strandby Allé.

Efterfølgende leder politiet med hunde, droner og en helikopter ved Hvidovre Strandvej ud til vandet.

Angiveligt er det flugtbilisten, man leder efter her.

Politiet foretager ligeledes en række anholdelser på Valhøj Allé og i en ejendom på Tårnvej i Rødovre.

Se billeder fra politiaktionen

1 af 6  Foto: Kenneth Meyer
2 af 6  Foto: Kenneth Meyer
3 af 6  Foto: Kenneth Meyer
4 af 6  Foto: Kenneth Meyer
5 af 6  Foto: Kenneth Meyer
6 af 6  Foto: Kenneth Meyer

1 af 3 Kampklædt politi var til stede flere steder i aftes - hvor persoenr blev råbt ud af lejligheder. Her en mand med håndjern på. Foto: Kenneth Meyer.
2 af 3 Foto: Stine Tidsvilde
3 af 3 Aktionen fandt sted på flere adresser i aftes. Foto: Kenneth Meyer.