Fordømmer gidseldrama som antisemitisk

Præsident siger i tv-tale efter fredagens gidseldramaer, at Frankrig står over for en fascistisk trussel.

Frankrigs præsident, François Hollande, fordømmer gidseldramaet i et jødisk supermarked. (Foto: AP)
Frankrigs præsident, François Hollande, fordømmer gidseldramaet i et jødisk supermarked. (Foto: AP)

Frankrigs præsident, François Hollande, fordømmer fredag aften i en tv-transmitteret tale gidseldramaet i et jødisk supermarked i Paris som 'en frastødende antisemitisk' handling."

Han siger samtidig, at Frankrig stadig står over for fascistiske trusler, og han indskærper, at alle må udvise årvågenhed.

- Disse fanatikere har intet at gøre med den muslimske religion, siger Hollande i talen kort tid efter, at specialstyrkers anti-terroroperationer både har afsluttet gidseltagningen i supermarkedet og dræbt de formodede Charlie Hebdo-gerningsmænd nær Paris.

Hollande fortæller, at han søndag vil deltage i en march for nationalt sammenhold i Paris.

Blandt andre den tyske forbundskansler, Angela Merkel, den britiske premierminister, David Cameron, EU's præsident, Donald Tusk, og den italienske premierminister, Matteo Renzi, har sagt ja til præsidentens invitation om at deltage i den såkaldte Republikkens March.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere