Forgiftet familie: Vi har bare købt svampe i Netto

- Hvorfor skulle vi samle svampe, når de koster 13 kroner i Netto, siger far i familie, der mistede to børn.

En familie fra Haslev blev torsdag 19. oktober indlagt med svære symptomer på forgiftning. To børn afgik ved døden samme dag, mens to andre børn har fået levertransplantationer

En congolesiske familie fra Haslev, som 19. oktober blev indlagt med tegn på mulig forgiftning, har ikke været på svampejagt i naturen.

Det forklarer faren i familien til Politiken og TV Øst.

- Vi har ikke samlet svampe eller andet i naturen. Hvorfor skulle vi samle svampe, når de koster 13 kroner i Netto, siger faren, Benjamin Lurhabaya, til TV Øst.

Han afviser dermed, at familien har spist grøn fluesvamp, som der er spekuleret i.

Familien består af 12 personer, hvoraf de 11 blev indlagt med symptomer på forgiftning. To børn afgik ved døden samme dag. Efterfølgende har to andre børn fået foretaget levertransplantation.

Det skete, efter at familien i løbet flere dage forsøgte at få lægehjælp.

Ifølge Politiken og TV Øst, der har fået forældrenes udlægning af hændelsesforløbet, forsøgte familien adskillige 112-opkald til alarmcentralen, to besøg hos egen læge, indlæggelse på Næstved Sygehus og opkald til Faxe Kommune.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Den ældste datter i familie, Naomi på 15 år, og flere af de andre fik det dårligt om mandagen. Det fik familien til at henvende sig til deres praktiserende læge.

Dagen efter blev datteren tilset på Næstved Sygehus. Lægerne vurderede, at hun led af en maveinfektion, og familien blev sendt hjem.

Men behandlingen hjalp ikke. Om onsdagen tilkaldte familien en vagtlæge, som satte gang i en behandling for blærebetændelse.

Torsdag morgen var Naomi og flere af hendes søskende dog i så dårlig tilstand, at faren ringede til Alarmcentralen.

Derefter blev hele familien bortset fra familiens 18-årige søn indlagt.

Forgiftet storfamilie bad læger om hjælp

En familie fra Haslev blev torsdag 19. oktober indlagt med svære symptomer på forgiftning. To børn afgik ved døden samme dag, mens to andre børn har fået levertransplantationer.

Familien forsøgte at få hjælp fra læger i dagene forinden. Mistanken er, at familien kan være blevet forgiftet af svampe, men forældrene afviser, at de har været på svampejagt i naturen.

Læs om forløbet her:

* Mandag 16. oktober:

Moren i familien opsøger den praktiserende læge, fordi hun har det dårligt.

Senere samme dag får en 15-årig datter det også dårligt og kaster op.

* Tirsdag 17. oktober:

I løbet af natten til tirsdag bliver den 15-årige datter undersøgt på Næstved Sygehus. Lægerne mener, at hun lider af en maveinfektion.

Datteren modtager behandling og sendes hjem igen.

Senere tirsdag aften tilkalder familien en vagtlæge, fordi datteren fortsat har det dårligt.

* Onsdag den 18. oktober:

Da vagtlægen når frem natten til onsdag, vurderer han, at datteren har blærebetændelse.

Vagtlægen gøres ifølge en tolk og ven af familien opmærksom på, at flere i familien har ondt i maven.

* Torsdag 19. oktober:

11 familiemedlemmer indlægges på Rigshospitalet med svære forgiftningssymptomer.

Senere samme dag oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters politi, at to børn er afgået ved døden.

Det antages af familien kan have været udsat for en svampeforgiftning.

* Søndag 22. oktober:

To børn meldes fortsat i kritisk tilstand. En af døtrene får ifølge familiens ældste søn, Francois Mumbere, foretaget en organtransplantation.

* Mandag 23. oktober:

Endnu et barn får foretaget en organtransplantation.

* Tirsdag 24. oktober:

Region Sjælland sender en redegørelse om forløbet til regionsrådet. Da politiet ikke har afsluttet efterforskningen, kan regionen dog på nuværende tidspunkt ikke vurdere, om forløbet har været håndteret lægefagligt korrekt.

* Tirsdag 24. oktober:

Familiens ældste søn udtaler sig til Dagbladet Ringsted om den mulige årsag til forgiftningen. Forældrene har ifølge sønnen afvist at have plukket svampe.

* Torsdag 26. oktober:

Politiken og TV Øst har interviewet forældrene i familien. De afviser at have været på svampejagt i naturen. De har spist en ret med oksekød og svampe, men har købt ingredienserne i et supermarked.

Kilder: TV2.dk, Dagbladet Ringsted, Ritzau, Politiken, TV Øst.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen