Forhutlet playboy nægter alt om coke

Et lille år i politiets varetægt har sat sine tegn på 38-årig jetsetter, der er tiltalt for at være bagmand i en professionel narkoliga

Den 38-årige narkotiltalte, mens han var på fri fod og levede livet på den spanske solkyst. Privatfoto
Den 38-årige narkotiltalte, mens han var på fri fod og levede livet på den spanske solkyst. Privatfoto

Forvandlingen var til at få øje på, da en 38-årig narkotiltalt mand i dag tog plads i et skarpt bevogtet lokale i Københavns Byret for at forsvare sig mod anklager om hash og kokain.

Da den 38-årige blev anholdt i maj sidste år, levede han en jetset-tilværelse, hvor tiden blev fordelt mellem VIP-borde på de mest eksklusive københavnske natklubber og afslapning på den spanske solkyst, hvor han hang ud på stranden og boede på luksushoteller med sin modelsmukke, lokale kæreste.

Se også: Sigtet narkobagmand playboy i Spanien

Men tiden med teint, Rolex og dyre designerklæder er en saga blot, og i retten optrådte den 38-årige med stort vildmandsskæg og uglet hår iført joggingbukser og en sjasket T-shirt.

Den tiltalte erkender flere anklagepunkter om indsmugling og forsøg på indsmugling af samlet to ton hash, men han nægter pure, at han også har gjort sig i handel med kokain.

Den tidligere playboy er tiltalt for at have spillet en nøglerolle i en international narkoring, der blev optrevlet i en hemmelig PET-aktion, hvor politiagenter brugte et transportfirma som dække til at deltage i planlægningen af flere store narkosmuglinger.

Se også: PET-agent kørte 147 kilo hash fra Spanien til Danmark

Det alvorligste forhold i anklageskriftet, hvor også to medtiltalte figurerer, er et forsøg på at fragte 500 kilo kokain fra Brasilien til Danmark med skib.

I retten i dag borede senioranklager Helle Sørensen i en episode fra marts 2014, hvor den tiltalte er fanget på en lydoptagelse, mens han med en af politiets undercover-agenter drøfter muligheden for at få et større parti narko fragtet til Danmark.

Det skulle ifølge anklageskriftet dreje sig om mindst 150 kg. hash og mellem fem og syv kilo kokain.

Se også: Fældet af PET-agent: Ny anklage mod stjerne-frisør

Den 38-årige svarede beredvilligt og lettere konfust på anklagerens spørgsmål, men fastholdt, at han udelukkende talte om ’røg’ og ikke ’pulver’, som henholdsvis hash og kokain kaldes på den belastende lydoptagelse, hvor også en tredje person, Jesper Koch, medvirker.

Jesper Koch, der har været i medierne som frisør for de kendte, fik ved Østre Landsret ti års fængsel for sin rolle i sagen samt et andet narkoforhold.

Se også: Kendis-frisør får 10 års fængsel

Sagskomplekset mod den 38-årige tidligere playboy og de to medtiltalte mænd på henholdsvis 36 og 38 år rummer i alt otte forhold, der ud over anklagerne om indsmugling og forsøg på indsmugling af hash og kokain også dækker over forfalskede pas og hashsalg til Christiana.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere