Formanden for Politiforbundet: Tragisk historisk dag i Danmark

Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, opfordrer at befolkningen respekterer politiets arbejde på gerningsstederne

- Politiet er ikke i panik, beroliger Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt. (Foto: Jakob Boserup). Klik på 'NÆSTE' for at se video
- Politiet er ikke i panik, beroliger Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt. (Foto: Jakob Boserup). Klik på 'NÆSTE' for at se video

Formanden for Politiforbundet Claus Oxfeldt er rystet over dagens begivenheder. På mindre end 10 timer er fem politifolk blevet såret i to forskellige skudepisoder i København og to civile ramt af skud, hvor den ene blev dræbt.

- Det er dybt tragisk, hvad der sker lige nu. Det er jo Danmarkshistorie, siger Claus Oxfeldt, da Ekstra Bladet natten til søndag interviewer formanden.

- Men jeg vil gerne sige til befolkningen, at de ikke skal gå i panik. Vi gør alt, hvad vi kan for at fange attentatmanden/mændene. Men samtidig vil jeg også opfordre danskerne til at lytte til os, siger Claus Oxfeldt.

112 - 15. feb. 2015 - kl. 00:43 Jagt i nat: Sådan jagter politiet attentatmanden

Politiforbundets formand er nemlig bekymret over, at en del danskere ikke respekterer af spærringerne i forbindelse med skyderierne på Østerbro og i indre by i København.

- Vi afspærrer ikke kun for at samle bevismateriale, men også for passe på danskerne. Det er vigtigt, at alle respekterer vores afspærringer.

112 - 17. aug. 2014 - kl. 22:58 TV: Betjent svines på gaden: - Respekten for politiet er i frit fald

Claus Oxfeldt er dog også chokeret over de seneste timers begivenheder, som af PET betegnes som et terrorangreb.

- Det hele har været sådan lidt kaosagtigt. Men alle de politifolk, der har været involveret i dagens indsats har ageret ufatteligt professionelt. Foran Krudttønden nåede vi at få stoppet attentatmanden og få skudt efter ham før flere blev dræbt eller såret. Jeg synes, politiet har været hamrende dygtige, siger han stolt.

Og selv om fem kolleger desværre er blevet såret i de to aktioner, så er han ikke bekymret på hverken politiets eller befolkningens vegne.

- Vi er ikke i panik. Vi arbejder hårdt på at finde gerningsmanden eller mændene. Og jeg ved, at kollegerne arbejder på højtryk. Så danskerne skal ikke være utrygge, siger Claus Oxfeldt.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere