Formodet gerningsmand til nyt London-angreb: 'Jeg vil dræbe alle muslimer'

En person er dræbt og 10 personer er i såret efter en varevogn pløjede ind i en menneskemængde i London

En varevogn er kørt ind i en gruppe mennesker foran Finsbury Park moskeen i det nordlige London.

En person er dræbt i forbindelse med angrebet og 10 er såret, skriver britisk politi i en pressemeddelelse og fortæller, at det er politiets terror-enhed, der efterforsker påkørslen.

Britisk politi bekræfter desuden, at de har anholdt en 48-årig mand på stedet i forbindelse med angrebet.

112 - 19. jun. 2017 - kl. 05:40 Pløjer fodgængere ned ved moské: En dræbt og flere sårede

Skreg: Dræb mig, dræb mig
Ifølge flere vidner, som har talt med Daily Mail, så var det civile, der fik fat i den 48-årige mand, som de holdt fast, indtil politiet ankom til stedet.

- Han skreg og råbte 'jeg vil dræbe alle muslimer, jeg vil dræbe alle muslimer', siger Abdulrahman Saleh Alamoudi til den britiske avis og fortsætter:

- Vi fik ham ned på jorden, og han blev ved med at sige 'dræb mig, dræb mig', hvorefter jeg svarede, at det ville vi ikke gøre. Jeg blev ved med at spørge ham om, hvorfor han havde gjort det, men han ville ikke svare, siger vidnet til avisen.

Det ved vi om påkørsel i London

Politiet efterforsker en påkørsel af en menneskemængde foran en moské i London natten til mandag som 'potentiel terror'.

Dette ved vi om episoden indtil videre.

* Klokken cirka 00.20 kører en varevogn ind i en menneskemængde foran Finsbury Park Mosque i London, hvor muslimer var på vej hjem.

* Én person er ifølge politiet død og 10 er meldt såret.

* En 48-årig mand er anholdt. Der er tale om føreren af varevognen.

* Premierminister Theresa May har oplyst, at politiet behandler sagen som 'potentiel terror'.

* Medier rapporterede i timerne efter påkørslen, at en mand var sprunget ud af varevognen med en kniv og havde stukket folk. Det afviser politiet.

* Øjenvidner sige til mediet Al Arabiya, at de så varevognen speede op, hvorefter den kørte ind i en café ved moskéen.

* Londons borgmester, Sadiq Khan, har sagt, at der vil være ekstra sikkerhedsstyrker på gaden de kommende dage til at beskytte muslimer, der fejrer ramadanen.

* Premierminister Theresa May har indkaldt til møde i regeringens sikkerhedsråd mandag morgen.

Kilder: Reuters, AP - senest opdateret mandag 19. juni kl. 07:40

112 - 19. jun. 2017 - kl. 07:11 May samler sikkerhedsråd efter potentiel terror i London

Politiet mødte talstærkt op for at holde situationen under kontrol. Foto: Tim Ireland/AP
Politiet mødte talstærkt op for at holde situationen under kontrol. Foto: Tim Ireland/AP
 

Se også: London-terrorister købte våben i supermarkedet

Ville hjælpe ældre mand
Flere vidner fortæller, at angrebet skete, da en gruppe mennesker prøvede at hjælpe en ældre mand, der havde fået det ildebefindende.

- Han var lige besvimet, så folk prøvede at hjælpe ham op, da der pludseligt kom en varevogn kørende og smadrede ind i gruppen, siger 41-årige Atikur Arhman til Daily Mail.

I politiets pressemeddelelse skriver de, at den 48-årige mand er anholdt og taget med på hospitalet, hvor man vil lave en mentalerklæring.


Londons borgmester skriver dette på Facebook om angrebet.

Se også: Nye detaljer om planlagt bombeangreb mod København

Forfærdelig hændelse
Den britiske premierminister Theresa May kalder angrebet 'en forfærdelig hændelse', og Det Muslimske Råd i Storbritannien fordømmer angrebet.

- Mine tanker går til ofrene og deres familier. Flere øjenvidner beretter, at gerningsmanden var islamofob.

- I løbet af de sidste uger og måneder har flere muslimer oplevede episoder, der er udspringer af islamofobi, men det her er den mest voldlige episode til dags dato, siger Harun Khan, der formand for Det Muslimske Råd i Storbritannien.

Bedende ved stedet hvor mindst en blev dræbt og 10 såret. Foto: Tim Ireland/AP
Bedende ved stedet hvor mindst en blev dræbt og 10 såret. Foto: Tim Ireland/AP
 

Se også: IS opfordrer til flere angreb i Europa

London er hårdt ramt
Beredskabet i London og det øvrige Storbritannien er højt efter to angreb inden for få uger.

I maj blev 22 mennesker dræbt af en selvmordsbomber ved en koncertarena i Manchester.

Og den 3. juni dræbte tre formodede islamister otte mennesker og sårede 48 ved at køre fodgængere ned på London Bridge for bagefter at gå til angreb med knive mod tilfældige mennesker i Borough Market i den britiske hovedstad.


Lederen af den britiske opposition, Jeremy Corbyn, skriver dette om angrebet på Twitter.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen