Formodet knivstikker stak af fra politiet

Men tiden på fri fod blev kort, og den 25-årige mand er torsdag blevet varetægtsfængslet

Her blev en mand stukket ned 1. august. (TV: Kenneth Meyer)

En 25-årig mand er gerningsmanden bag et knivstikkeri mod en jævnaldrende på Thorsgade på Nørrebro tilbage i august.

Det mener i hvert fald Københavns Politi, som i går fik anholdt manden og sigtede ham for knivstikkeriet, hvor en 24-årig mand fik fire knivstik på kroppen, ligesom han blev skåret i halsen.

Men det passede tilsyneladende ikke den unge mand at skulle bag tremmer, så mens han befandt sig i politiets varetægt på Station Bellahøj, tog han pludselig flugten og sprang ud fra 2. sal.

Politiet har afspærret et stort område omkring Thorsgade på Nørrebro. Foto: Ekstra Bladet 112 - 1. aug. 2015 - kl. 16:39 Ung mand stukket fire gange i maven

- Han får lov til at være alene på et kontor, så han kan ringe til sin advokat. Og han benytter så lejligheden til at springe ud ad vinduet, forklarede den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi onsdag til Ritzau.

Springet var på mellem seks og syv meter, hvorefter han sprang over et hegn, inden politiet fik fat i ham. På det tidspunkt havde han beskadiget sine ankler i sådan en grad, at han måtte på operationsbordet.

Se også: Anholdt ville flygte fra politiet: Sprang ud fra 2. sal

Og torsdag måtte han så endegyldigt forene sig med tanken om at skulle bare tremmer. I dommervagten i København blev det nemlig besluttet, at han skal sidde varetægtsfængslet i foreløbig 13 dage, oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Den 25-årige mand nægter knivoverfaldet, men erkender det andet forhold, han er sigtet for - nemlig at han tog flugten fra politiet.